Det blev bedre og bedre

Populær
Det blev bedre og bedre

Meshuggahs jubilæumsturné ramte Amager Bio og blev, efterhånden som aftenen skred frem, til dén fejring, den var tænkt som.

Kunstner
Titel
+ The Interbeing
Spillested
Dato
13-12-2014
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Meshuggah er efterhånden blevet et af metallens ikoniske og genredefinerende bands. Musikken er tung, ond og  stærkt synkoperet og kompleks, og frem for alt med så megen identitet, at det er svært for andre at lade sig inspirere af dem uden også at komme til at lyde som dem, eller, værre, blot som en lightversion.

Men sovende er Meshuggah nu heller ikke kommet til den grad af perfektion, som bandet vitterligt besidder, og bandet kan da også fejre sit 25-årsjubilæum i år med denne turné, der ramte Amager Bio i lørdags (hvilket så må betyde, at bandet regner fra første ep-udgivelse ( i'89) og ikke fra grundlæggelsen).

At der var tale om en jubilæumsturné bar sætlisten præg af, for selv om vi (selvfølgelig) fik bl.a. 'Demiurge' og megahittet 'Bleed' af nyere dato, så fandt man også mange gamle numre, som sjældent bliver luftet: bl.a. 'Greed' fra bandets debutalbum 'Contradictions Collapse' og 'Cadaverous Mastication' fra bandets år 0-ep, 'Meshuggah'. Et spændende musikalsk tilbageblik, der viste, at også Meshuggah har været unge engang. Nok kunne man i de tidligste numre høre dét Meshuggah, vi kender i dag, men stadig var stilen noget mere famlende og mindre ondskabsfuld i forhold til, hvad den blev til. Dén vurdering blev så mesterligt understreget ved, at Meshuggah havde valgt 'In Death – Is Life' og 'In Death – Is Death' fra 'Catch 33' som ekstranumre – noget af det koldeste og fjendtligste, bandet har skrevet, og selvfølgelig også med førnævnte 'Bleed', som nok er og bliver det ypperligste skrevet i den genre.

Live kan Meshuggah være lidt svingende. Ikke i den forstand at de taber takterne, for det gør de aldrig – det er altid med maskinel præcision, der bliver leveret – men i den forstand at de nogle gange kan virke lidt fjerne. Måske ligefrem ugidelige. Til at begynde med var det netop sådan en lidt rutinepræget omgang, det så ud til at blive: meget præcist, men ikke med megen gejst. Heldigvis fik vores svenske venner varmen i løbet af koncerten, og den blev i stigende grad mere og mere engagerende. Det virkede, som om feedbacken fra et meget deltagende publikum var noget, som Meshuggah blev glade for, og at det trak dem op, så de kunne slutte på toppen, hvor de hører hjemme.

Et par ord skal falde om opvarmningen, The Interbeing. Et dansk band med en vis international succes, som bestemt må siges at høre til i gruppen af bands, der har ladet sig inspirere af Meshuggah. Der var ingen tvivl om, at dette opvarmningsgig var noget, de havde glædet sig til, for de gik til den med en indædthed, som var stor selv i forhold til The Interbeings høje livestandard. Og de spillede med energi og præcision i de mest metalliske dele. Bandets brug af ren vokal trænger dog til en eller anden form for opstrammer enten i form af mere effektsovs eller bedre sangteknik, for som det er nu, er det kædens svageste led.

Københavnerorkestret har en ny plade på vej, hvilket er tiltrængt, da de nu har haft en ep og et album at optræde med siden 2011 – så man må nok sige, at numrene derfra har været et par gange rundt i manegen nu... heldigvis er de godt i gang med at lave en ny plade, og nogle af numrene blev spillet. De lover godt, fordi det er lykkedes The Interbeing at skrive noget, som ikke bare er melodød eller Meshuggah-wannabe, men som har noget selvstændigt at byde på.

Så selvom The Interbeing stadig ikke kan måle sig med mestrene i Meshuggah, så havde førstnævnte nu megen ære af indsatsen her i Amager Bio.