Metallica redder - og reddes af - tribute til Dio
Populær
Lyset i mørket på ny hyldest til verdens stærkeste metalsanger, afdøde Ronnie James Dio, er overraskende et sprudlende, levende, sprælsk Metallica. Ellers er der langt mellem snapsene på et album, der ret beset ikke burde have været udgivet.
2. The Last In Line - Tencious D
3. The Mob Rules - Adrenaline Mob
4. Rainbow In The Dark - Corey Taylor
5. Straight Through The Heart - Halestorm
6. Starstruck - Motörhead med Biff Byford
7. Temple Of The King - Scorpions
8. Egypt (The Chains Are On) - Doro
9. Holy Diver - Killswitch Engage
10. Catch The Rainbow - Glenn Hughes
11. I - Oni Logan
12. Man On The Silver Mountain - Rob Halford
13. Ronnie Rising Medley: A Light In The Black, Tarot Woman, Stargazer, Kill The King - Metallica
14. This Is Your Life - Dio
Manden, der blev født Ronald James Padavona 10. juli 1942 og døde som Ronnie James Dio 16. maj 2010, bliver - selv om han nærmest havde højde som en forvokset dværg - aldrig overgået. Han er uden diskussion den stærkeste, største og mest indflydelsesrige heavy metal-sanger i historien.
Og rigtig mange vil selvfølgelig gerne betale tilbage, hylde ham, synge hans sange. Helt fair. Men der er bare ikke nogen, der kan måle sig med den lille mand med den store stemme.
Derfor var det ikke med den største lyst, at redaktionens aldrende Dio-fan kastede sig over den anden hyldestplade, der er udkommet efter hans død. Og den - så vidt vides - tredje af slagsen i alt. Der kom nemlig også én i 1999, 'Holy Dio' hed den. Originalt ...
Meget kort tid efter Dios alt for tidlige død i 2010 udkom den første, 'Dio' hed den slet og ret. Det var den norske sanger Jørn Lande - dén bedste og eneste ordentlige Dio-fortolker på metalscenen i dag - og hans band, Jorn, der i dyb respekt sagde tak for alt til den afdøde mester.
Og nu kommer så 'Ronnie James Dio - This Is Your Life'. Et album, der er for-hypet helt vildt, men som kun udmærker sig på meget få punkter. Og ganske overraskende er det Metallica, som hiver de tre stjerner hjem til et album, som ikke burde være udgivet.
Det er fint, fint med noget opmærksomhed om RJD, så folket ikke glemmer ham. Men 'Ronnie James Dio - This Is Your Life' er for rodet en affære med alt for mange ikke særligt stærke præstationer og ligegyldige fortolkninger af en del af mesterens livsværk.
Værst står Judas Priest-sanger Rob Halfords fuldstændigt uinspirerede indsats på 'Man On A Silver Mountain'. At Saxon-Biff synger for i Motörhead på 'Starstruck' er kuriøst. Men ikke andet. Corey Taylor fra Slipknot og Stone Sour metallificerer 'Rainbow In The Dark' på sådan en røvssyg mainstream-agtig måde. Doros 'Egypt' er den samme, som er med på 'Holy Dio'-hyldesten fra 1999, og det er sgu for tyndt, at sådan noget gammelt noget er med. Oni Logan, der for tiden turnerer rundt som Lille-Dio (!) i et af de to bands med tidligere Dio-musikere, der forsøger at cashe-in på Dios død, er kedelig på ellers fænomenale 'I'. Scorpions leverer en sødsuppet 'Temple Of The King', og Tenacious D, som jo er Dio-worshippere om en hals, laver en fuldstændig malplaceret parodisk 'The Last In Line', og brøleaberne i Killswitch Engage smadrer 'Holy Diver' fuldstændigt til plukfisk. Og hvad fa'en laver Dio-nummeret 'This Is Your Life' på denne her plade? Det er da et nogenlunde fint nummer, men når jo ikke klassisk Dio til haserne. Og hvorfor Satan i Helvede er der ingen fortolkninger af numre af Dios sidste band, Heaven & Hell?
Anthrax - til gengæld - giver den fin gas på 'Neon Knights', og Glenn Hughes slipper habilt fra 'Catch The Rainbow'. Halestorms 'Straight Through The Heart' er bestemt interessant. Lzzy Hale kan altså noget. Russell Allen, til hverdag supersanger i Symphony X, kan godt nok også noget i sit nye band, Adrenaline Mob. Hans organ - og Adrenaline Mobs entusiasme - klæder virkelig 'The Mob Rules'.
Og så har vi Metallica. Eller rettere, det fænomenale über-coverband The Metallicats! Wauv, mand! De ni minutter i selskab med deres Rainbow-medley 'Ronnie Rising' bliver man jo direkte glad i låget over.
Og det ene og alene, fordi de ni minutter er Metallicas genfødsel. Intet mindre. Ikke siden 'Garage Inc.' (1998) og 'Whiskey In The Jar' har Hetfield & Co. lydt så friske, flabede og fandenivoldske.
Det helt store paradoks for Metallica er, at musikken først for alvor spiller, når de fortolker andres numre - og især numre, som de fire gutter har båret i deres hjerter siden opvæksten med højspændte luftguitarer og drømme om at blive som deres helte.
Heltestatus - og mere til - har Metallica forlængst gjort sig fortjent til, og det helt på egen hånd. Men i mere end ti år har den åre, som de store sange ellers flød fra i en lind strøm, været nærmest helt udslukt. Metallica har på plade lydt forkrampede, forjagede og måske også lidt for ligeglade. Glimtet og gnisten var væk. Lige indtil de hoppede i studiet og kastede sig over Rainbows 'A Light In The Black', 'Tarot Woman', 'Stargazer' og 'Kill The King'.
Wauv, mand! Mage til opvisning i spilleglæde og kærlighed til musikken og mage til maskulin, brutal og tight eksekvering skal man lede længe efter. Og så har Hetfield & Co. givet de fire Rainbow-numre dét, som gør deres covernumre så eventuelt langtidsholdbare: De får lige det dér helt umiskendelige Metallica-touch, som handler om tyngden i Lars Ulrichs undervurderede trommespil, i Hetfields indlevende, energiske vokal og det guitarparløb, han kører med Kirk Hammett. Fan'me i orden og totalt heavy. Sådan skal det gøres, venner!
Og nej, Jørn Lande fik ikke lov til at komme med på denne her opsamling, og det er endnu én af mange helt uforståelige ting på 'Ronnie James Dio - This Is Your Life'.
Overskuddet fra denne her plade går vist nok til The Ronnie James Dio Stand Up and Shout Cancer Fund.