Metallisk projekt
Populær
Projektmageren Samuel Arkan er tilbage med andet album fra projektbandet Epysode.
2. The Arch 05:14
3. Morning Rose 04:35
4. Venom 04:35
5. The Black Parade 05:12
6. T.H.O.R.N.S. 04:00
7. Garden of Exile 02:48
8. Raven’s Curse 04:48
9. Living Fortress 04:34
10. Fantasmagoria 06:49
11. The Inheritance 01:08
12. Now and Forever 04:32
13. Forgotten Symphony 06:47
14. Unreal 05:14
Bandet Epysode er belgieren Samuel Arkans hjertebarn. Det er ham der komponerer og spiller guitar og så ellers tager mere eller mindre kendte og semikendte gæster med på sine indtil videre to albums under Epysode navnet.
Denne gang udgøres Epysode udover Arkan selv også af Mike LePond (Symphony X) på bas, Léo Margarit (Pain of Salvation) på trommer, Julien Spreutels (Ethernity) på keyboards samt Simone Mularoni (DGM) på guitar. Dette hold er så suppleret med en række gæstevokalister i form af Tom S. Englund (Evergrey), Henning Basse (ex-Metalium, ex-Sons of Seasons, Mayan), Ida Haukland (Triosphere), Matt Marinelli (Borealis) og endelig Tezzi Persson (Between the Silence).
Der er også lidt dansk input på albummet og omkring Epysode. Hvor bandets første album ’Obsessions’ var indspillet hos Tommy Hansen i Horsens, så er det denne gang Jacob Hansen, der har mixet og mastered ’Fantasmagoria’.
Musikstilen er symfonisk progressivt metal af en karakter, der kan sammenlignes med den, som eksempelvis Symphony X og Kamelot står for. Der er formentlig ikke tvivl om, at vi her har at gøre med et konceptalbum, hvor de enkelte sangere har hver sin karakter at synge. Men manglende pressemateriale i forbindelse med udgivelsen gør det umuligt at finde ud af, hvad dette koncept går ud på.
Men det giver så plads til at koncentrere sig om musikken. Den er heldigvis slet ikke så tosset. Sangene er velkomponerede og velspillet. Men albummet indeholder dog ikke oplagte klassikere, men mindre kan naturligvis også gøre det.
Selvom det ikke er alle gæstevokalisterne, der har lige langt metal CV bag sig, så må man konstatere, at Samuel Arkan har været heldig i sine valg. Måske har han først forhørt sig hos mere kendte vokalister end norske Ida Haukland og svenske Tezzi Persson og har fundet prisen for høj. Men i givet fald er erstatningerne faldet heldigt ud.
Der er noget teatralsk over musikken og fremførelsen af sangene, da der i mange af dem er tale om, at flere vokalister deltager på skift eller sammen. Der er formentlig tale om en slags dialog i den historiefortælling, der er indeholdt i konceptet. Det kunne være interessant at vide, hvad det hele går ud på. Men det har altså desværre ikke været muligt at finde frem.
’Fantasmogoria’ opnår nok ikke udødelig klassikerstatus. Men holder man af genren, det pompøse, skiftet mellem stille og larmende passager, de hurtige trommer, guitarsoloerne, de hidsige keyboardssoli og den storladne sang, så går man slet ikke helt galt med Epysode og ’Fantasmagoria.