Monstrøs kyssesyge

Monstrøs kyssesyge

”If you’re ready to rock, I’m ready to roll”, lyder det fra Kiss på deres nyeste skive, hvor klicheerne lever i bedste velgående på et album, der imponerer med fængende rå rock’n’roll.

Kunstner
Titel
Monster
Dato
08-10-2012
Distributør
Genre
Trackliste
01. Hell or Hallelujah
02. Wall of Sound
03. Freak
04. Back to the Stone Age
05. Shout Mercy
06. Long Way Down
07. Eat Your Heart Out
08. The Devil is Me
09. Outta This World
10. All for Love of Rock and Roll
11. Take me down Below
12. Last Chance
Karakter
4

Med ’Sonic Boom’ fra 2009 kom legendariske Kiss efter 10 års tomgang tilbage med et album, der varslede en ny æra i bandets historie. Med fornyede kræfter i form af den nye faste line up, med Tommy Thayer på guitar og Eric Singer på trommer, synes Kiss endelig at være på toppen igen.

Ikke blot med mange gode sange fra ’Sonic Boom’, men også på den efterfølgende turne bød Kiss på et frisk energiniveau med koncerter som blev kritikerrost verden over. Efter 40 års karriere på godt og ondt er Kiss nu klar med deres 20. udgivelse, der symbolsk også er deres bedste i tyve år, det bedste siden 'Revenge' fra 1992.

Der er stadig fans som uden tvivl finder det blasfemisk at Thayer og Singer er iført Catmans og Space Aces make up, og her er der kun en ting at sige til det: tør øjnene og lev med det. Når man tænker tilbage på de tåkrummende pinligheder gruppen leverede efter gendannelsen med den originale besætning i midten af 1990’erne, retfærdiggør Thayer og Singer absolut deres tilstedeværelse i bandet. De fuldender Kiss til punkt og prikke, og specielt Thayer træder i karakter på ’Monster’, der lyder som et album skabt i 1980’erne.

Angiveligt er indspilningen blevet til under samme vilkår som i de gode gamle dage, altså længe før digitalt udstyr og auto-tune og hvad den slags nu hedder. Resultatet er 45 minutters lige på og hård, rå rock’n’ roll. Man skulle næppe tro, at Simmons og Stanley har passeret de 60 år.

Rendyrket rock

Åbneren ’Hell or Hallelujah’ indleder med et skarpt guitarriff og holder et niveau, der tåler sammenligning med selv de største numre fra 1970’erne. Lyder guitaren lidt bekendt, må man dog indrømme, at nummeret lægger sig en del op af Deep Purples klassiske ’Burn’.

’Wall of Sound’ følger efter, hvor det bliver Gene Simmons' tur til at overtage vokalen, mens tordengudens buldrende bas lægger bunden som en massiv lydmur. Nummeret er spækket med fede riffs, som tilfældet også er det på efterfølgeren ’Freak’, der byder på klassisk ”Kiss-kor” og en sublim solo fra Thayer.

Det starter forrygende og fejlfrit, men i længden er det dog ikke alle numre som holder lige godt. Simmons har været ene mand om at skrive ’Eat Your Heart Out’, som er så klassisk Kiss, at det her bliver en anelse for meget. ’All For Love of Rock and Roll’ hører til den i lidt for ømme ende, men en decideret ballade bliver man heldigvis skånet for.

På ’Outta This World’ er det Thayers tur til at overtage vokalen, og her skal det ikke undervurderes, hvor holdbar hans stemme er, og at manden bestemt er Ace Frehleys mest værdige erstatning. Faktisk er de numre, som Thayer har skrevet med Stanley, som ’Shout Mercy’ og ’Long Way Down’, nogle af de bedste på skiven, hvor talentet i Simmons’ numre synes mere begrænset.

For fans af Kiss er ’Monster’ et vådt smækkys der næppe vil skuffe. Det er rendyrket rock’n’roll på et energisk og velspillet niveau, som man næppe havde set komme fra Kiss anno 2012.

Det føles faktisk temmelig godt, at bandet også kan levere musikken, ved siden af de utallige Kiss-varer der konstant sendes på markedet (som bl.a. hagesmække og urner). Dog lever grådighedens lange tunge endnu: I forbindelse med albummet har Kiss udgivet den ultimative fanbog ’Monster’, som er knap en meter lang og en halv meter bred og vejer over tyve kilo.

Naturligvis et samlerobjekt for henrykte fans, hvis man og vel at mærke lige har 25.000 kroner i overskud på kontoen! Men så inkluderer prisen til gengæld også fri fragt … .