Mørkt mareridt
Populær
Det kan næsten ikke blive mere mørkt og mareridtsagtigt end Ulcerates nyeste album. I hvert fald ikke, hvis man da stadig vil holde sig til en nogenlunde gængs sangstruktur.
Fra New Zealand kommer Ulcerate, der med 'Vermis' har fire studialbum på gaden. Det er et album, der bygger videre på den foregående 'Destoyers of All's mere stemningsfulde, skæve og mørke snit.
Det er dog kørt væsentligt længere ud, og det misantropiske univers kan tage sin tid at få ind under huden, for fyrtårnene i musikken - de små glimt af lys og melodi - er nærmest ikkeeksisterende. I stedet er det kulsort stemning og skæve toner i et rytmisk skizofrent univers, hvor tempoet er højest, er det mest syret og verdensfjernt, når tempoet holdes helt nede, tror man, at trommeslageren er faldet i en trance.
Skiven er prydet med dejlige growls, så man ikke er i tvivl om, at mørket gemmer på dødsmetal som primærgenre, men det er krydret med det ondeste post-metal, man kan forestille sig. Skal man pejle sig ind på, hvad det kan beskrives som via danske bands, så vil det ikke være helt dumt at kalde det en bastard af Exmortems 'Funeral Phantoms' og Psyke Projects 'Dead Storm'. Forenet i mareridt.
Albummet er sådan et, der holder som et samlet værk, hvor man ikke undervejs ænser sangopdelingen synderligt. Der er alligevel et par fornuftige steder at starte, hvis der skal teases lidt, inden investeringen gøres. 'Clutching Revulsion' med sine spændende rytmiske udviklinger undervejs, og 'The Imperious Weak' fordi det er lidt mere ligetil tempomæssigt, og ikke har så mange af de helt tunge, slæbende stykker med dunkel atmosfære.