No-nonsense metal af højeste karat

No-nonsense metal af højeste karat

Wrath er til dato det bedste album fra Panteras arvtagere

Kunstner
Titel
Wrath
Dato
24-02-2009
Distributør
Trackliste
1. The Passing
2. In Your Words
3. Set to Fail
4. Contractor
5. Fake Messiah
6. Grace
7. Broken Hands
8. Dead Seeds
9. Everything to Nothing
10. Choke Sermon
11. Reclamation
Forfatter
Karakter
5

Lamb Of God bliver gerne sammenlignet med hedengange Pantera, selv om man sagtens kan (eller burde kunne) høre forskel. Lighederne ligger mere i den samme no-nonsense sydstatsstemning hos begge bands, og i gudslammets retmæssige krav på den plads i metalverdenen som mægtige Pantera efterlod: Pladsen som det store metalband, der er hårdt nok til at indgyde respekt i selv de sorteste hjerter, samtidig med at musikken er mainstream nok til at have et kæmpe publikum – de, der ikke interesserer sig for de vilde musikalske eksperimenter, men bare vil høre hævi.

Lamb Of God har været længe om at nå så langt, og selv om det ikke helt er på alle europæeres læber endnu, er det så småt ved at komme det. Opskriften har været aggressiv og præcist spillet metal, stramt skrevne numre og mægtige riffs, som virker naturlige, selvom de i virkeligheden ikke er særligt lette at spille. At Randy Blythe er een af genrens mest karismatiske frontmænd, har også hjulpet bandets opstigen.

Til trods for den aggressive præcision man finder i al musikken, har Lamb Of God ikke endnu formået at skrive deres "Cowboys From Hell". Det kan godt være ved at ændre sig, for "Wrath" er lige akkurat det er en tand hurtigere end de foregående, samtidig med at sangskriverrutinen gør numrene mere opfindsomme. Man finder både døds-blasts og mere svævende klange: Både metallicanske overstemmer i guitaren og deres signatur-sydstatsriffs. Hele metalpaletten rundt kommer man, og det uden at man tænker kliche, fordi det hele er så gennemmusikalsk skrevet.

Albummet starter helt stille og vemodigt med intronummeret "The Passing", men når albummet for alvor går i gang med "In Your Words" bliver der ikke taget gidsler, for det er med en kompromisløs flammekasterblasts, der matcher "The Great Southern Trendkill" (Pantera), men med et mere roligt og pompøst omkvæd. Den formel udforsker Virginiabandet resten af albummet, pånær den tonsetunge og groovende "Broken Hands", og den mere indadvendte "Reklamation" - why fix it if it ain't broke!

Om "Wrath" bliver lige så skelsættende albums som eksempelvis ”Cowboys From Hell”, kommer måske til at knibe, fordi de trods alt kun bringer metallisk overlegenhed til bordet og ikke noget nyt og genredefinerende, men der skal ikke være tvivl om, at "Wrath" er et mesterværk for alle os der elsker god gedigen hævi.