Opgør med den tidstypiske produktion
Populær
Svenskerne formår at få fortidens lyd til at lyde frisk i en moderne produktion, der alligevel forsøger at lyde som dengang.
02. Wicked One
03. Speak The Name Of The Dead
04. The Cult Of Death
05. Werewolf
06. Demons Of The Flesh/Tight White Ropes
07. Shadows Never Change
08. Smell Of The Ancient Ones
09. Face The Master
10. Werewolf Nation
11. Snakes Out The Mouth Of Hell
Med et bandnavn efter en Misfits sang kræver det ikke mange sekunders lytning at regne ud, at dette ikke er en tilfældighed. Samtidig er vokalen i høj grad et forsøg på at lyde som Glenn Danzig. I en tid hvor mange metalplader er nærmest overproducerede og polerede for at lyde længst fremme i mixet, så er det noget af en omvæltning at lytte på denne plade, der nærmest er underproduceret.
Og så alligevel ikke, for alt lyder isoleret set lækkert og ikke spor underproduceret. Hemmeligheden ligger i mixet, hvor guitarerne lægges i baggrunden med lidt reverb så detaljerne i de primært powerakkord-baserede riffs viskes lidt ud og lyden bliver til en mur, mens trommer og især vokal godt frem i toppen.
Det tog sin tid at falde for albummet. Ikke fordi Morgan (også i Marduk) og hans venner har skabt tekniske sange, der kræver stor fordybelse, det er snarere så ligetil som det kan være. Men hovedet skulle lige tunes ind på hvorvidt den åbenlyse Misfits/Samhain/Danzig inspiration også var fed i dag. Og hvorvidt den af og til anstrengte vokal egentlig var fed.
Men lidt efter lidt rockede hovedet i takt for senere at gå over i regulær headbanging. Faktisk er det forfriskende album at lytte på, nyt på sin gammeldags facon. Tekstmæssigt har alt vist været vendt før af andre horrorrock-bands, men hvad gør det når man får hits som ”Wicked One” og den langsomme melankolske ”Shadows Never Change”. Eller den hurtige ”Face The Master”, der nærmest minder om en parodi på sekvenser fra Metallicas ”St. Anger”.