Overflødighedshorn
PopulærThe Flower Kings har allerede udgivet opfølgeren til ’Banks of Eden’ fra 2012. På trods af den korte forberedelsestid holder albummet bandets sædvanlige høje standard.
2. Sleeping Bones (4:16)
3. Desolation Road (4:00)
4. White Tuxedos (6:30)
5. The Resurrected Judas (8:24)
6. Silent Masses (6:17)
7. Last Carnivore (4:22)
8. Dark Fascist Skies (6:05)
9. Blood Of Eden (3:12)
10. Silent Graveyards (2:52)
Guitarist og bandleder i The Flower Kings Roine Stolt er ikke den type, der hviler på laurbærrene. Han er hele tiden i gang med enten The Flower Kings eller alle de andre projekter, som han involverer sig i. Eksempelvis er der annonceret udgivelse af et nyt album med Transatlantic, hvor Stolt spiller sammen med Neal Morse (ex-Spocks Beard), Mike Portnoy (ex-Dream Theater) og Pete Trewavas (Marillion). Et nyt album med navnet ’Kaleidoscope’, som efter planen skulle komme senere denne måned.
Seneste udspil er altså The Flower Kings-albummet ’Desolation Rose’, som udkommer kun godt et år efter forgængeren ’Banks of Eden’. Heldigvis har den korte tid, der er forløbet fra seneste udgivelse, ikke resulteret i, at der sjusket med kompositioner eller indspilning.
’Desolation Rose’ er en godbid for fans af den traditionelle progressive rock med rødder tilbage til 1970’erne. Der er ikke så meget metal i musikken. Men der er til gengæld mange musikalske skift, som nok kan appellere til mange metalfans.
Albummet indledes af ’Tower ONE’, der løber over mere end 13 minutter. Da der tillige er en enkelt sang på over 8 minutter i form af ’Resurrected Judas’ ud af i alt 10 sange, ja, så bliver de en temmelig lang sag at komme igennem. Måske er de også for lange til at holde dampen oppe hos lytteren hele vejen igennem. Det kan være, at albummet vokser yderligere med endnu flere gennemlytninger, men umiddelbart kunne de sidste tre sange på albummet sagtens undværes. Hverken ’Dark Fascist Skies’, ’Blood of Eden’ eller ’Silent Graveyards’ er således at finde blandt albummets bedste.
Men tilbage til højdepunkterne. For der er flere af slagsen. Som sagt lægges der ud med et større værk i form af ’Tower ONE’, der er en rigtig progrocket sag, der udover inspiration fra Yes og Genesis også trækker på stilen fra Arena, selv om det vel efterhånden er svært at finde ud af, om det er den ene, der inspirerer den anden eller omvendt.
I ’Sleeping Bones’ lægges der ud med tordenvejr og effekter, der leder tankerne hen på Jeff Waynes monumentale progrockværk 'War of the Wolds’. Sangen viser også, at det ikke kun er hos oplagte inspirationskilder som Yes og Genesis, at The Flower Kings henter inspiration. På denne sang såvel som i endnu højere grad på titelsangen ’Desolation Rose’ lader inspirationen fra det måske noget mere poppede, men stadig oprindeligt progrockende 10CC sig også høre.
På ’White Tuxedos’ inddrages – udover et Richard Nixon-sample i starten – også musikalske elementer, som minder meget om den form for rock, som Alan Parsons Project høstede så store triumfer med i sluthalvfjerdserne og startfirserne.
Endelig skal fremhæves ’The Ressurected Judas’, der er en rigtig Genesis-agtig sag.
Alt i alt er ’Desolation Rose’ lidt af et must for overbeviste proggere. Men alle vi andre kan også sagtens få meget ud af dette album.