På Mission for Moder Jord
Eldritch har trods mange års erfaring svært ved at formidle de store ideologiske og musikalske budskaber.
2. Deviation 04:40
3. Our Land 04:47
4. Vortex Of Disaster 04:57
5. Mother Earth 04:48
6. Everything's Burning 04:01
7. Tonight Out 05:20
8. Like A Child 05:20
9. Signs 05:50
10. Thoughts Of Grey 05:38
11. Thirst In Our Hands (Gaias Lament) 05:49
12. Through Different Eyes (Fates Warning Cover) 04:25
Italienske Eldritch vil gerne redde jorden fra den globale opvarmning, og det kan der sådan set ikke være noget galt i. 'Gaia's Legacy', der er den progressive kvintets ottende udgivelse, er stærkt inspireret af vicepræsident Al Gores dokumentarfilm 'An Inconvient Truth' ligesom flere lydklip referer til orkanen Katrina der ramte det sydlige USA i 2005.
Men trods gode ambitioner falder den side af sagen fuldstændigt sammen på, at banaliteterne står i kø med strofer som, at vi skal smøge ærmerne op, og at det snart er for sent – eller at man ikke skal spilde vand på at børste tænder, fordi nogen i Afrika kan leve i flere dage på den samme mængde. Absolut ikke usympatiske udsagn, men udsat for det på et fuldlængde album, føles det som at være i Guantanamo-celle med en overenergisk overargumenterende Greenpeacemedarbejder.
Frelsermetal
Den indpakning Eldritch har valgt til at fortælle om Jordens kvaler er progressiv metal, som man helst spillede den i midthalvfemserne, dengang Dream Theater satte dagsordenen for genren. Det vil sige, at tekniske kvaliteter, breaks, rytmeskift og lange er et vigtigt element, og at soloerne på guitar og keyboard selvfølgelig skal fylde en hel del.
Dertil kræves også sangskrivningsmæssige kvaliteter, og hvor det fingerfærdighederne er nogenlunde på plads, har italienerne det langt sværere med at levere rigtigt gode sange. Det er alt for sjældent, at noget eksploderer i intensitet, og et egentligt klimaks indfinder sig – Eldritch virker som et band, der har masser idéer, men som ikke rigtigt kan få musikken tilpasset det det store tekstmæssige tema.
Misforstået lidelsessang
Det som skal være så stort, dramatisk og samtidig en miljøopsang til lytteren, drukner, først og fremmest i sløj lyrik, men så sandelig også i melankolske ligegyldighed. Man forstår og hører godt drømmen om et opråb, men musikken matcher slet ikke og bliver klagesange underbygget indviklede uinteressante riffs.
Lidt overraskende for et progressivt band, er 'Gaia's Legacy' bedst, når det bliver metallisk direkte og ligetil, og altså uden dikkedarer og store ambitioner. Således vågner et slumrende anmelderører først rigtigt op til dyb, når der smadres igennem, og det bliver skævt, grumt og endda brutalt – ligesom det burde være på en plade om truslen mod vores eksistens.
NB. For at skåne italienerne en smule skal deres behandling af Fates Warnings 'Through Different Eyes' ikke nævnes med mere end 22 ord.