Plagiat-metal
Populær
Dream Evil har været syv om at smede deres fantasiløse sjette album sammen. Fantasien har ikke en gang været stor nok til at finde på et navn til albummet.
2. Antidote
3. Sin City
4. Creature of the Night
5. Hellride
6. Six Hundred and 66
7. How to Start a War
8. The Murdered Mind
9. Too Loud
10. 44 Riders
11. Broken Wings
12. We Are Forever
Dream Evil er gået fra at være et komisk metalband på den sjove måde til på ’Six’ at fremstå som temmelig komiske på den ufede måde.
Dream Evil har aldrig lagt skjul på inspirationen fra heavy metal-ikoner som Accept, Judas Priest og Saxon, men det kan godt undre, at et band, der har eksisteret i 18 år og med ’Six’ har udgivet – ja, netop – seks album, har så lidt at byde ind med selv. På ’Six’ lyder alle sangene som noget, der er plagieret direkte fra de seneste 30 års store traditionelle metalbands.
Dream Evil har haft betydende medlemmer som Snowy Shaw (King Diamond m.fl.) og Gus G (Ozzy, Firewind m.fl.), men uden disse i bandet fremstår Dream Evil som et afpillet projekt for producer og guitarist Fredrik Nordström.
På ’Six’ Lyder Dream Evil som en blanding af Hammerfall og Europe, der spiller udtrådt 80’er-metal. Hvor Hammerfall i det mindste i begyndelse af karrieren kunne relancere den traditionelle metal på en sjov og frisk måde, lyder Dream Evil på ’Six’ kun som en falmet repræsentant for genren.
Dream Evil har været syv år om at komme op med ’Six’ som opfølger til bandets seneste udspil ’In the Night’ fra 2010. Det kan i den forbindelse forekomme paradoksalt, at bandet ikke har kunnet skriver nogle lidt bedre sange end dem, der er endt på ’Six’.
På bandets hjemmeside kalder de fem medlemmer sig henholdsvis Nick Night, Rick Rainbow, Pete Pain, Mark U. Black og Pat Power. Det er i sig selv lidt komisk, at nær halvtredsårige bruger disse øgenavne. Totalt komisk er det dog, at de tillige sætter deres civile navne i parentes efter disse i sig selv fantasiløse tilnavne. Men bandet består altså af de fem svenskere Niklas Isfeldt (vokal), Fredrik Nordström (guitar), Peter Stålfors (bas), Markus Fristedt (guitar) og trommeslager Anders Patrik Jerksten (som for øvrigt ikke vil stå ved sit navn på hjemmesiden).
Besætningen er bortset fra Markus Fristedt identisk med den, der indspillede ’In the Night’.
Albummets første 30 sekunder er sådan set potente nok. Der lægges ud med sangen opkaldt efter bandets navn ’Dream Evil’. Tunge trommer og bas giver forhåbning om kommende god metal. Men det hele skydes totalt i sænk det øjeblik, hvor Niklas Isfeldt (Nick Night) åbner munder og sætter i gang med den mest fesne performance, man kan forstille sig. Nok brok er fremført – også fra denne anmelder – om irriterende growlere i metalmusikken. Men det kan omvendt også være for forfinet. Isfeldts vokal mangler i ’Dream Evil’ (sangen) og generelt noget kant. Det er alt for pænt.
Tydelige inspirationskilder
Efter denne ikke særligt opløftende start går det ellers over stok og sten i yderligere næsten 50 minutter med 11 plagiatsange. På ’Hellride’ har man genbrugt starten til 'War Pigs' (Black Sabbath), ’The Murdered Mind’ låner lidt fra verset i ’Turbo Lover’ (Judas Priest), ’Too Loud’ og ’44 Riders’ kunne lige så godt være Saxon-sange og på ’Creature of the Night’ er der tydeligvis hentet inspiration hos Queensrÿches ’Jet City Woman’.
Skal et par helt fornuftige sange nævnes, så er ’Antidote’ og ’Sin City’, der begge er at finde i begyndelsen af albummet, ikke helt tossede. Førstnævnte er en Judas Priest-lydende sang med et ret fedt riff og et godt drive, og sidstnævnte er en mere Dio-inspireret sang med et velklingende omkvæd.
Der er sådan set ikke noget på ’Six’, der er forfærdeligt dårligt. Men der er desværre heller ikke rigtig noget, der er specielt godt.
’Six’ vil derfor hurtigt og velfortjent finde sin permanente plads i metallens glemmebog.