Poleret og trægt
Populær
Grand Magus fortsætter i det vante spor på den syvende udgivelse, og det er der kommet en alt for jævn skive ud af.
2 - Steel Versus Steel
3 - Fight
4 - Triumph And Power
5 - Dominator
6 - Arv
7 - Holmgång
8 - The Naked And The Dead
9 - Ymer
10 - The Hammer Will Bite
Det syvende album fra svenske Grand Magus er et af den slags, hvor det tager noget tid, før man finder ud af, hvorfor det ikke fungerer. Trioen har ellers fat i et simpelt koncept, der bare burde fungere. Der kæmpes og kæmpes på 'Triumph and Power' med kontante riffs, et konstant bulder, stærk vokal og et flair for midtempo heavy metal. Og ganske frustrerende rammer den simple og godt udførte metal bare helt ved siden af, og i forhold til forgængerne kan retro-charmen ikke gøre det længere. Der skal ske mere.
Indledningen 'On Hooves of Gold' rammer næsten et godkendt klimaks, og det samme gælder efterfølgerne 'Steel Versus Steel', og 'Fight', der har de rigtige omkvæd, som kalder på knyttede næver, marcheren og fægten med sværd, ligesom de har fingrene dybt begravet i metallisk mytologi og store poetiske heavyudtryk. Det er lige før, at de sidder i skabet. Men derefter rammes man af en form for mæthed - Grand Magus kommer ikke længere eller videre, og træt, træt power metal i en uendelig strøm af midttempo tager magten og varieres kun let i gentagelserne.
Et nummer som 'Dominator' bliver decideret irriterende, og titelsangen ender sammen med andre i skuffen for ligegyldigheder. Det føles, som om svenskerne ikke bare mangler evnen til at kunne eksplodere - de nægter simpelthen at gøre det og holder fast i den samme form som en slags poleret og træg udgave af Dio. (Ikke et ond ord sagt om verdens sejeste nisse - Grand Magus er bare ikke ham.). Irriterende og frustrerende, for 'Triumph and Power' efterlader et indtryk af et band, der kun er ganske små, men livsnødvendige skridt fra at være umådeligt potent.