Progressive vikinger

Progressive vikinger

Med ’Riitiir’ er Enslaved aktuelle med deres 12. udgivelse. Bandet har endnu engang forfinet deres stemningsfulde metal, der bevæger sig langt ud i progressivitetens landskaber.

Kunstner
Titel
Riitiir
Dato
28-09-2012
Distributør
Trackliste
01. Thought Like Hammers
02. Death in the Eyes of Dawn
03. Veilburner
04. Roots of the Mountain
05. Riitiir
06. Materal
07. Storm of Memories
08. Forsaken
Karakter
4

Til trods for, at Enslaved med ’Frost’ har udgivet et af de mest suveræne hovedværker i den sorte metalhistorie, har bandet aldrig helt opnået samme succes som landsmændene fra Satyricon, Immortal og flere andre. Årsagen er bestemt ikke mangel på talent eller glimrende sange, men skal nærmere ses i lyset af, at musikken ofte er mere kompleks og knap så tilgængelig som hos de mere populære norske bands.

Allerede med ’Eld’ i fra 1997 begyndte Enslaved langsomt at søge et nyt musikalsk udtryk og bevægede sig væk fra traditionel black metal. At kalde ’Riitiir’ for black metal, ville da også være at påklistre Enslaveds kompositioner en forkert genrelabel. Progressiv ekstremmetal synes mere at være den korrekte betegnelse, hvilket bandet angiveligt også selv betegner sig som. Ikke alle udgivelser har været lige heldige i løbet af karrieren, men med ’Riitiir’ virker det som om, at bandet næsten har ramt det perfekte udtryk.

Hymner fra Asgård

Vanen tro er numrene lange og stemningsfulde og skaber en ganske atmosfærisk lytteoplevelse. Åbneren ’Thoughts Like Hammers’ indledes med kaotisk buldren, inden musikken går over i et virkelig fedt riff, der er tungt som Thors hammer. Med sine knap 10 minutter danner nummeret en fin ramme for resten af albummet, der er en gennemført episk rejse.

Der er sjældent fuld smæk på musikken, der primært holder sig i et alsidigt tempo, og hele vejen igennem er den progressiv og varierende. I ’Roots of the Mountain’ kommer denne vekselvirkning specielt til udtryk i form af, at nummeret starter ud som decideret black metal, inden musikken bevæger sig over i et storslået og langvarigt monotont udtryk.

Titelnummeret åbner ud med Enslaveds kendetegnende skæve guitariffs, hvorefter frontmand Grutle Kjellson går over i skønsang. Vokalarbejdet varierer konstant mellem Kjellsons unikke rå growl og ren sang, der lyder som hymner fra Asgård. Det fungerer bestemt godt til musikken, men kræver til gengæld en del opmærksomhed fra lytteren, som lige præcis her nok skrammer en del mere traditionelle metalfans væk.

Ivar Bjørnsons evner på spaden synes at udvikle sig for hvert album, hvor han på ’Riitiir’ flere gange rammer virkelig spot on med tekniske riffs og, ikke mindst, flere gange sender seriøse omgange soli af sted, som den gennemførte solo i ’Death in the Eyes of Dawn’.

Ikke alle numre holder dog lige godt i længden, men for seriøse fans af de norske vikinger er der uden tvivl meget at hente på ’Riitiir’, og for nye lyttere er det bestemt også et godt sted at starte, da udgivelsen må siges at være Enslaveds bedste i mange år.