Råt og fedt som i gamle dage
Populær
Morgoth kom ud af mørket sidste år, og det er nu foreviget på både dvd+2-cd, lp og cd. Sidstnævnte udgave kom Devilution i hænde.
2. Body Count
3. Exit To Temptation
4. Unreal Imagination
5. The Travel
6. Resistance
7. Suffer Life
8. Pits Of Utumno
9. Sold Baptism
10. Lies Of Distrust
11. Under The Surface
12. Selected Killing
13. Burnt Identity
14. Isolated
15. White Gallery
1991 var i sandhed et fornuftigt tidspunkt at spille dødsmetal på, og gjorde man det godt, så var man næsten sikret succes. Tyske Morgoth ramte således ganske rigtigt med 'Cursed' som var bandets debut, og som de fleste fans hævder aldrig blev overgået.
Bandet blev dannet i 1987, men trak sig efter 3 album og 2 ep'er tilbage i 1998. 1996 havde også budt på noget af et stilskifte, da 'Feel Sorry for the Fanatic' introducerede en blødere lyd og industrial-elementer. Dødsmetal-hypen var vendt, så det var måske fornuftigt at gå andre veje, men det betød nok i sidste ende også bandets endeligt.
Jubilæum
I 2011 skulle 'Cursed' så hyldes efter tyve år. Det skete blandt andet på Wacken, som Devilution rapporterede fra. Et af de festival-shows som bandet spillede i den anledning er naturligvis nu samlet på hhv. dvd med dobbelt-cd, lp samt enkelt-cd. Det er sidstnævnte udgave denne anmeldelse er baseret på.
Det er ikke showet fra Wacken, men derimod fra Way of Darkness-festivalen i Tyskland. Det lyder umiddelbart stærkere end denne anmelder husker Wacken-koncerten, men det skal så også siges, at lydsporene har været igennem en kærlig hånd hos lydsnedker Dan Swanö. Det har givet pladen en dejligt rå og smadrende stærk lyd, og så emmer det af energi, da det jo stadig er baseret på en live-optagelse.
"Du er en knag, Hr. Swanö!"
Det lyder ikke som studie-indspilning - heldigvis! Råheden er som nævnt bevaret, og live eller ej, så er det med til at gøre denne udgivelse til en vigtig lille sag, hvis man er glad for dødsmetal af den gamle skole.
Morgoth er dødsmetal, men der er visse steder det alligevel lyder ret Slayer-agtigt. Ja, måske som Slayer ville lyde, hvis de gik over mod dødsmetal. Noget af det skyldes den herlige, lettere hysteriske vokal fra Marc Grewe. Han er virkelig i sit es på den her optagelse, og man kan hurtigt forestille sig, at hvis han skruede ned for dampen så kunne han sagtens være stand-in for Tom Araya. Men også guitaristerne kan deres Slayer-tricks.
Fokus er naturligvis på 'Cursed', men også på de ep'er bandet udgav før denne. Det er dermed helt naturligt, at det er old-school. Og sangene har klaret tidens tand overordentlig godt.
Hvis det visuelle udtryk på dvd'en er ligeså fyldt af energi som lyder på cd'en her er, så må det være en fornøjelse at se. Eneste anke - som også må være tilfældet på dvd - er, at man ikke har gjort nok ud af at optage lyden fra publikum. Man ser ofte på live-udgivelser, at publikum lige får lov til at fylde mere af mixet mellem numrene, men ikke engang her får man lov til at høre, at der velsagtens er en vild og blodig menneskemængde foran bandet, og som er med til at det bliver den energiudladning, som hver en sang er.
Man kan undre sig over, hvorfor pladeselskabet har lagt en sang op fra cd-versionen og ikke medtaget videodelen fra dvd-udgaven, men her er i hvert fald 'Body Count':