Ikke meget udvikling
Joakim Brodén & co. har udgivet nyt, og alt lyder rigtig meget, som det plejer.
Hordes of Khan
A Tiger Among Dragons
Crossing the Rubicon
I, Emperor
Maid of Steel
Impaler
Lightning at the Gates
The Duelist
The Cycle of Songs
Till Seger
Sabaton har netop udgivet bandets 11. album siden starten for 20 år siden. Det er da ganske godt gået, og det er da i den grad også godt gået, at svenskerne efterhånden har placeret sig solidt på verdenstoppen inden for den europæiske power metal.
Det nye album ’Legends’ vil formentlig ikke skuffe bandets mange fans. Stilen er præcist den samme som tidligere med de monstrøse, pompøse sange med skråle-med omkvæd iklædt et tegneserieunivers som garniture.
Nyt tekstunivers
Denne gang har Sabaton forladt krigene i det 20. århundrede og har bevæget sig tilbage i tiden. Tekstmæssigt har de ikke meget på hjerte af selvoplevede eller aktuelle, relevante historier at fortælle. Derimod må det anerkendes, at Sabatons to tekstforfattere forsanger Joakim Brodén og bassist Pär Sundström tilsyneladende bruger pauserne imellem koncerter til at dyrke alverdens historiske bedrifter og personer.
På ’Legends’ er det historiske personer som Napoleon Bonaparte, Julius Cæsar, Jeanne d’Arc, Vlad III (Grev Dracula), Genghis Khan med flere, der skal hyldes. Mange af dem var sikkert fantastiske på slagmarken men samtidig nogle rigtig dumme svin overfor undersåtter og fjender. Men når bare det er længe nok siden, betyder det ikke noget. Man kan godt i den forbindelse tænke lidt over, hvor mange år der endnu skal gå, inden det bliver Hitler, Stalin, Pol Pot og Pinochet, som naive metalbands vil hylde.
Dermed ikke være sagt, at Sabaton nødvendigvis hylder despoter og på sin vis er det såmænd fint nok, at bandet bidrager med lidt historiefortælling. Det kan da måske inspirere nogle unge mennesker til - om ikke at gå på biblioteket - så dog til at google lidt rundt om beskrivelser af de besungne, historiske personer.
Musikken mangler udvikling
Musikalsk er der som skrevet ikke så meget nyt at komme efter. Man kan derfor godt lidt begræde, at power metal-genren generelt, og hos Sabaton i særdeleshed, fremstår ret fastlåst.
Jovist er alt flot og professionelt udført, men hold da op, hvor er det hele bare hørt før. Det er typisk ”tysker power metal”, hvor der kan gås strækmarch igennem stort set alle sangene, imens der kan skråles med på de – og det skal indrømmes – særdeles sangbare omkvæd.
Historiemæssigt kommer vi geografisk langt omkring med ture til Mongoliet, Japan, Kina og Egypten. Men det afspejler sig ikke i musikken, som forbliver helt tro mod den klassiske, europæiske power metal. Det er lidt fattigt.
Der slækkes lidt på tempoet i ’Impaler’ om Vlad Dracula, og det klæder bestemt bandet, at der skabes lidt rum og trækkes lidt på den mere klassiske heavy metal.
På den afsluttende sang på pladen – ’Till Seger’ - om den svenske kong Gustav Adolf, hvor Sabaton så vender hjem til Sverige, sker der faktisk lidt med musikken. Sangen er på svensk og er et pompøst nationalistisk værk. Men der prøves også lidt af med orgelintro og et ret gennemgående guitartema, der både giver et folkemusikalsk præg og svagt minder om, hvordan der nok kunne have lydt ved hoffet i Sverige i 1600-tallet. Det er ikke helt tosset.
På trods af nogle få gode ideer er helhedsindtrykket dog, at ’Legends’ mere eller mindre træder vande. Stilen og lyden er som det plejer, og der er ikke meget nyt og spændende at hente. Men albummet skal nu nok være endnu et hit og bidrage med mange af sangene ved kommende koncerter.