Majestætisk og middelklasse
Der er både i top og i bund, når engelske Seven Sisters udgiver deres tredje albums – og så en hel del, der bare er godkendt.
2. Beyond the Black Stars
3. The Artifice
4. Whispers in the Dark
5. Horizon’s Eye
6. Wounds Of Design
7. Shadow of A Falling Star
8. Truth´s Burden
I august smed Seven Sisters singlen ‘Shadow of a Fallen Star’ på gaden som forløber til det aktuelle tredje album, og hvis den single havde været standarden for hele fuldlængden, havde der været tale om et heavy metallisk mesterstykke. Det er tungt, melodisk, symfonisk, råt og med enorme soloer samt de stærkeste vokallinjer. Men vi kan lige så godt spoile slutningen – de resterende syv numre har ikke samme høje standard af New Wave of New Wave of British Heavy Metal.
Det værste først. Ballader er som oftest fuldstændigt unødvendige, og når de udgør 12,5 % af en udgivelse, bør de have en vis kvalitet. Det har den rædderlige sag ’Wounds of Design’ ikke. Og så skynder vi os videre til det næstbedste på pladen, der er den formidable intro af akustiske guitarer i en majestætisk formel, og som sammen med førstnævnte sang burde have sat niveauet.
Og midt i mellem genialitet og bundskrab befinder sig en ganske udmærket udgivelse centreret omkring store mængder harmoniske guitarer og powermetalliske riffs. Der er rimeligt højt til loftet og samtidig plads til at have kant og gøre det både beskidt og tungt og højstemt og hurtigt. Man kunne godt ønske sig en lidt stærkere og mere personlig vokal, og måske et større korarbejde – og altså flere numre som ‘Shadow of a Fallen Star’. For Seven Sisters har potentiale til noget lidt større. Hvilket burde være kommet frem på tredje udgivelse, så måske bliver de kun ved lige og næsten og et par hits til en playliste.