Spansk svenskertræf
Populær
Spanske Avulsed holder stadig deres dødsmetal brutal, men denne gang er der mindre splat og gore i lyd såvel som tekstunivers. Der anes i stedet en svensk inspiration i musikken, der nu er mørkere og med større tyngde.
Der er to prominente svenskere inde over Avulseds nye ep, 'Altar of Disembowelment'. Skivens masterering har Dan Swanö (Witherscape, Edge of Sanity, ex-Bloodbath m.fl.) stået for, mens teksterne er skrevet af Rogga Johansson (Paganizer, Demiurg, Ribspreader m.fl.). At bandet har søgt fra Spaniens varme mod det køligere Skandinavien lader sig dog ikke kun høre i det sidste fingertouch på lyden fra Swanö eller i teksterne, som kan være svære at tyde i det dybe, gutturale grynt, som growler Dave Rotten besidder. Også i sangskrivningen, som synes tungere og mørkere, men også med et distinkt skud melodi, ånder den svenske inspiration. Ikke som Gøteborg-stilen, men snarere som den tidlige Stockholm-død, som Entombed, Grave og Dismember eksekverede i starten af 90'erne.
Det klæder Avulsed med denne lidt anderledes lyd, sangene virker helstøbte og modne sammenlignet med tidligere, hvor bandet mest har flirtet med gore og overdreven brutalitet. Det er ikke, fordi spanierne indtager ukendt land med denne lille udgivelse, men de veloplagte sange og en spilletid på godt 20 minutter giver klart lyst til mere, hvilket så absolut må siges at være et positivt slutfacit. Dave Rottens stemme er det klare hint til, at det stadig er Avulsed, man har med at gøre, mens stemningen på skiven peger i en ny retning (nuvel, en retning med mindst 20 år på bagen).
Andet end svenske aner
I guitararbejdet ligger flere fængende leads, som peger mod det førnævnte svenske, mens groovet på et nummer på 'Tremble in Darkness' minder om solid omgang Bolt Thrower, hvilket sådan set holder hele sangen igennem, selvom intensitet og tempo tager over fra det indledende groove. Heller ikke et dårligt band at skele til, disse engelske dødsmetal-kombattanter.
I sit format er det en knusende stærk udgivelse, som Avulsed har smidt på gaden. Der sluttes af med en intens fortolkning af Black Sabbaths 'Neon Knights', der transformeres til bloddryppende dødsmetal. Som dødsmetalcover af Black Sabbath er det næsten ligeså godt som Brutalitys cover af 'Electric Funeral' i sin tid. På den korte spilletid har Avulsed en fordel, for det varer ikke længere, end man kan fokusere på den gode sangskrivning og mindre på, at det er så som så med de nye bidrag til dødsmetalgenren. Men gode sange er vel altid velkomne?