Støjende lussinger med skrald på
De canadiske garagepunkere Metz vender tilbage med hårdtslående opfølger til deres hypede debut, som bliver kørt hjem med en salve pulveriserende hardcore, der ikke går nogen uberørt forbi.
02. The Swimmer
03. Spit You Out
04. Zzyzx
05. IOU
06. Landfill
07. Nervous System
08. Wait in Line
09. Eyes Peeled
10. Kicking a Can of Worms
Metz er et vildt energisk band. Hvis du tænker anderledes om dem, så har du ikke forstået noget som helst. Det er nogenlunde sådan den omfattende hype, som canadierne har redet på siden deres debut “I” udkom tilbage i 2012, kan opleves. For lad det være sagt med det samme, bandet er ikke kommet for at lappe dine prætentiøse huller til. Eller udvide din uforlignelige gode musiksmag. Det her er smadder for smadderens skyld. Det er rock, fordi der ingen anden vej er. Det er punk, fordi der ingen nåde er.
Alt afhængig af ens opmærksomhed, kan det forbandede svære album nummer to fra de arrige Toronto-terrorister, opleves som værende over på et øjeblik, eller det kan udvikle sig en regulær støjende vandring i kaotisk sovs.
Bandet trykker bare banan
Metz er bandet, som kommer fra det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og de har i den grad grebet muligheden, og har i mellem deres to albums stort set levet på landevejen, hvor de nat efter nat har sat spillesteder i brand. Utroligt nok fornår gruppen at overføre denne ufiltrerede live-energi til “II,” der vel egentlig bare er en naturlig forlængelsen af debuten. 1-2-3 og afsted med en kæmpe fuckfinger til den stigende kønsløshed, som verdens nuværende politiske korrekthed-agenda så sørgeligt er ved at manifestere hos dem, som ikke tør stå for sig selv.
“Spit it out” lader frontmand Alex Edkins vide gentagende gange i sin vanligt halvt syngende, halvt skrigende facon i nummeret af samme navn. Og man føler det. Med et øre for fængende strofer og subtile melodier banker Metz sig igennem resten af numrene og placerer sig i det sure spændingsfelt mellem grupper som legenderne Black Flag og de henlagte chaoscore-kumpaner i Curl Up And Die.
Det er ikke svært at klandre Metz for at være lige lovlige indsnævrede i deres musikalske udfoldelser, men når de nærmest får højtalerne til at smelte og transformerer enhver hyggelig stue til et beskidt hul i bevidstheden, så er missonen lykkedes. Nu skal der bare ikke gå for lang tid før de lægger vejen forbi Danmark igen. For går Metz først kold, så har de med al rimelighed ikke meget at hænge sig selv op på.