Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Svensk power i metermål

Updated
Svensk power i metermål

Bloodbound har med deres nye forsanger skabt 'Unholy Cross', der lever på genrens grundlæggende præmisser. Resultatet er derefter.

Kunstner
Titel
Unholy Cross
Dato
18-03-2011
Distributør
Trackliste
1. Moria
2. Drop The Bomb
3. The Ones We Left Behind
4. Reflections Of Evil
5. In For The Kill
6. Together We Fight
7. The Dark Side Of Life
8. Brothers Of War
9. Message From Hell
10. In The Dead Of Night
11. Unholy Cross
Karakter
2

Lad det være sagt med det samme. Bloodbound har ikke været heldige med deres valg af forsangere. Det har været en konstant svingdør af forskellige sangere, og en enkelt har været der af to omgange. Nu forsøger man sig med Patrik Johansson, og hans stemme passer perfekt til den storladne powermetal som Bloodbound spiller.

Man kan ikke lade være med at tænke på Sabaton, Hammerfall, osv. når man hører Bloodbound. Det er lidt af samme triumferende og pompøse lyd, hvor det ruller af sted med heltekvad og episke fortællinger om store togter. Man sidder og knytter næven og rejser den i jubelscener, mens man bare ved, at det her kommer til at hitte stort i Tyskland.

Bloodbounds tekstunivers er ligesom dens genrefæller centreret om kampen mellem det gode og det onde, og at sammen står vi stærkt. Jeg synes det er en smule enfoldigt og nemt i ny og næ, og Bloodbound må lide den tort, at jeg ikke rigtig tror på, at de har opfundet formlen hvorfra de finder deres inspiration og musikalske udtryk. Det betyder dog ikke, at jeg ikke lader mig rive med når de sætter i 'Drop the Bomb', der starter med et lækkert riff, og så slår over i et klassisk powermetallisk omkvæd. Ganske fin sang.

Samlet set er pladen bare ikke specielt god. Den virker utvivlsomt på fans af genren, der vil have mere end bare ovennævnte bands. Og pladen er heller ikke decideret dårlig. Det er bare mere af det samme. Og for det kan jeg ikke hive mig op på mere end to store stjerner.