To numre er alt for lidt
PopulærDet er udelukkende en teaser, men Risings lille single lover utroligt godt for skive, der skulle komme i efteråret 2011.
B-side: Daughter of the Sun
Hovedstadens Rising udgav helt tilbage i november en klassisk 7"-vinyl i begrænsede 500 eksemplarer, hvilket på en eller anden måde er dejligt old-school, selvom det formentlig også sætter sine begrænsninger for, hvor meget musikken kan udbredes. Men denne anmelder har alligevel fået det i digital version, så han kan være ligeglad.
Lyden af larm
Meget passende for vinyl-mediet er lyden bumlende skramlende og grim på en yderst charmerende måde, der passer perfekt til Risings larmende metal/rock, som kan minde om High on Fire og måske endda tidlig Mastodon, hvad intensitet angår, og lignende støj-metal bands, men dog stadig lyder særegent.
To numre er ikke meget at bedømme på, men energisk er det sgu, endda så meget, at der må bandes på skrift - lige dele melodisk, kantet og upoleret og god garage-metal.
Og kom så med den fuldlængde!