Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Breaking Banger News: Mastodon

Updated
Breaking Banger News: Mastodon
Dagens varmeste nyhed på en steghed sommerdag: Mastodon tæt på den danske singlehitliste Top 10 !!! Fem sekunder i deadline og så plongede den forbløffende fede nyhed ind om at de nye amerikanske supermetallerz Mastodons EP "Lifesblood" har lagt sig ind som nummer 11 på den danske singlehitliste, wooow!

Som en mail fra bandets danske pladeselskab Target Distribution just forkynder det: "Man skal lede meget længe for at finde så ekstrem musik så tæt på Top 10 på den danske singlehitliste! Efter i 6 uger at have gået ind og ud af Top 40 stryger Mastodon sensationelt ind på en 11. plads med 'Lifesblood' EP’en, foran navne som U2, Gwen Stefani og Coldplay! Lad os bare med det samme konstatere, at Mastodons overvældende gig på Roskilde Festivals Arena scene foran 12.000 ellevilde fans var en succes!"

Her på Heavyjam.dk skåler vi i et stort, skummende glas Hancock fadøl for Mastodon og deres velfortjente succes herhjemme - og mindes desuden den gamle old school narhat af en heavyredaktør, der fremhævede Mastodon som "årets nye band" i vores nytårs-udgave 2004/2005...