Træd nu ud af Dios skygge, Jorn!
Populær
Den masseproducerende supervokalist fra Norge, Jørn Lande, har nu smidt endnu et album med sit soloband, Jorn, på gaden. Hans vokal er stadig rystende god, men han skulle nok have ventet lidt. Især på en skrivepartner. Og på, at han selv fandt vej ud af Ronnie James Dios dominerende skygge.
2. Cancer Demon
3. Traveller
4. Window Maker
5. Make Your Engine Scream
6. Legend Man
7. Carry The Black
8. Rev On
9. Monsoon
10. The Man Who Was King
Denne anmelder får gode, hårde fornemmelser (der ikke skal uddybes), hver gang datoen for en ny Jorn-udgivelse nærmer sig. Og det sker tit. Noget nær én gang om året siden år 2000. For samme anmelder håber hver eneste gang, at "NU er den der sgu!".
Men nej, heller ikke denne gang.
Jorn - eller: Jørn Lande, som den norske heavyvokalist hedder - er velsignet med det, der efter anmelderens mening er heavyrockens absolut bedste, stærkeste og mest vidtrækkende vokal. Manden har jo velklingende nosser på sit prægtige stemmebånd!
Men han har desværre ikke fået den gave det er at skrive sange, der matcher stemmens kapacitet. Det kommer til udtryk på det nyeste album, 'Traveller', der bestemt ikke er dårligt.
På 'Traveller' er der skiftet ud i besætningen. Igen. De to guitarister er væk, bassisten ligeså. Det største savn er savnet af Landes mangeårige følgesvend og skrivepartner, guitarist Tore Morén, hvis stærke melodiske feel virkelig er savnet på 'Traveller'. Et album, der af samme grund har et noget mere hårdt og råt udtryk end de tidligere.
Til dato har Jorn udgivet 10 studiealbums, to live-albums og tre greatest-hits. Alle med gudevokaler og flere rigtig fede musikalske stunder.
Jørn Lande blev kendt for alvor, da han var med i Whitesnake-bandet The Snakes, der bestod af hovedparten af det originale Whitesnake - dog uden David Coverdale, Jon Lord og Ian Paice. Men Bernie Marsden, Micky Moody og Neil Murray bar Lande frem. Dengang havde Lande i høj grad en vokal, der nærmest var en kopi af Coverdales.
Men Jørn Lande voksede ud af den gamle Purple-sangers skygge. For at vokse direkte ind under Ronnie James Dios. Det var Dios død i 2010, der i dén grad gav Lande Dio-griller. Han indspillede en hyldestsang til sit forbillede. Han lave et helt album, 'Dio', med udelukkende Dio-numre. Han sang den ene halvdel af numrene (Glenn Hughes den anden) ved Heaven & Hell's afsluttende hyldestkoncert ved High Voltage-festivalen i London. Alt var og er bare Dio, Dio, Dio.
Og nu er det ved at blive for meget. På 'Traveller' er der virkelig mange referencer til den lille, store metalsanger. Det er lyriske vendinger, melodier, riff, fraseringer og skrig. Flere af numrene på 'Traveller' synes dedikeret til Dio: 'Cancer Demon', 'Legend Man' og 'The Man Who Was King', hvor Lande direkte synger: "He was the Man On The Silver Mountain".
Men det er jo slet, slet ikke nødvendig, at Jørn Lande bevæger sig rundt inde under Dios store skygge. Lande er verdens bedste heavysanger og har været det i ti år nu - sgu også mens Dio levede!
Så: Ud i solen med dig, mester! Og find dig så en rigtig legekammerat - som også Dio kunne (Blackmore og Iommi). Først dér kommer dit talent til sin fulde ret.
Kære læser, tag ikke fejl. 'Traveller' er en ganske, ganske fin plade med en lille håndfuld rigtig fine numre. 'Cancer Demon' gør indtryk med sin alvorlige tekst, de velklingende riff og tunge gryder. Titelnummeret er tungt, tungt, og 'Carry The Black' endnu tungere - også tekstmæssigt, se blot her: "God is dead, The sun is dying". Albummets tiende nummer, afslutteren 'The Man Who Was King', er en klar hyldest til Dio, og nummeret er da også et klassisk, episk 'Dio-nummer'.
Men Jørn Lande bør lade det blive ved det. Nu må han sgu have fået det med Dio ud af kroppen. Han skal lade tiden gå, søge og finde en guitarist og sangskriver på samme niveau som ham selv og på den måde turde lad sig blive udfordret.
Lige nu kører han i ring uden egentlig at komme nogen vegne for alvor.