Tung rabalderskyts

Tung rabalderskyts

Med 'Death's Procession' leverer koncertaktuelle Saviours en velspillet plade med masser af vedkommende metal, der fortjener en bred lytterskare.

Kunstner
Titel
Death's Procession
Dato
03-10-2011
Distributør
Trackliste
1. The Eye Obscene
2. To the Grave Possessed
3. Fire of Old
4. Earthen Dagger
5. Crete'n
6. Gods End
7. Earth's Possession & Death's Procession
8. Walk to the Light
Karakter
4

Hvorfor denne anmelder ikke fulgte op på Saviours' fremragende '08-skive 'Into Abaddon' ved også at tjekke det forrige udspil ud, 'Accelerated Living' (2009), forbliver et underligt mysterium. For med deres fjerde fuldlængeplade, 'Death's Procession', beviser vestkyst-kvartetten, at de med imponerende overbevisning balancerer et solidt sted mellem undergrundens retro-70'er-lyd og en bredtfavnende rock og rul, der også bør tale til dem, der ikke nødvendigvis foretrækker deres denimveste smurt ind i 70'er-patches.

Ny approach

Det, der først og fremmest gør sig bemærket på 'Death's Procession' i forhold til 'Into Abaddon', er bandets anderledes ligefremhed, når det kommer til selve sangskrivningen. Melodierne er noget mere catchy, de er nemmere at spille luftguitar til og generelt bare nemmere at suge ind. Det er både et resultat af, at Saviours er blevet markant bedre sangskrivere, samtidig med at det også et et tegn på større ambitioner fra deres side - de vil gerne sælge flere plader, nå bredere ud, og den sandsynlighed ser da også bedre ud i dag, end den gjorde for tre år siden med 'Into Abaddon'. Det gør ikke den nye størrelse til en bedre plade end den ældre, blot til noget andet. Man kan måske kalde den mere fokuseret.

Til at begynde med fik det én til at bekymre sig om, hvorvidt de nye sange så også kunne forblive slidstærke i længden, og det har de så heldigvis vist sig at kunne også efter virkelig mange gennemlytninger.

Beskidt og autentisk

Musikalsk set befinder Saviours sig et sted mellem britisk old school a la Motörhead og Iron Maiden blandet med en omgang tung stoner a la Black Sabbath tilsat en snert amerikansk retrohyldest a la The Sword. Saviours er dog klart mere beskidt i udtrykket end The Sword, hvorfor de også synes dét mere 70'er-autentisk. Der er liret for produktionen, der nærmest lyder analog, ikke at forveksle med den analoglyd, der eksempelvis karakteriserer svenske Graveyard. Nope, igen: Saviours dyrker i højere grad den beskidte stil.

Der er masser af ekvilibristisk guitarlir i høj tempo på 'Death's Procession', som ville kunne få selv afholdsmanden Ted Nugent til at tænde en spliff i begejstring, men heldigvis er der lige så mange tunge riffs og stonerrock over udspillet. Det er i den optik da også helt tydeligt, at Saviours ikke foretrækker én genrestigmatisering, men i stedet både leverer guf for Mustaine-fanboyen såvel som for lytteren, der foretrækker Iommis spade.

'Earthen Dagger' buldrer fra start fremad med et virkelig heftigt, ond-i-sulet-riff, og trommeslager Scott Batiste må hér fremhæves, som han på én gang veksler mellem ultrakontante beats samt løsere, mere æggende rundgange. For slet ikke at tale om dette nummers backing vokal, som gør nummeret endnu mere måget, end det i forvejen er. 'Crete'n' får derefter smidt en fast-forward Thin Lizzy-attitude ind, hvilket der bliver skruet en tand højere op i fart for på næste nummer, 'Gods End', der kunne lyde som et møde mellem High on Fire og Metallica anno de tidligste dage.

Opløftende metalafslutning

Herefter skruer pladen ned for den hurtige spade og finder atter det tunge skyts frem, hvilket starter med den syv-minutter lange instrumentale sag, 'Earth's Possession & Death's Procession', og derefter med den afsluttende 'Walk to the Light', som til trods for at være megaheavy med vilde og seje riffs, er præcis så opløftende og klarsynet, som titlen lover. Disse to numre er virkelig, virkelig fede, og det er pokkers svært ikke at glæde sig enormt til forhåbentlig at høre disse sange live og komme i metaltrance.

Så til trods for at pladen med alle sine mange iørefaldende melodier egentlig er noget mere konventionel og 'nem' at forholde sig til, i forhold til hvad man havde forventet med kendskab til 'Into Abaddon', er 'Death's Procession' en overordentlig fed plade, som altså bør snakke til mange af læserne herinde. Giv Saviours chancen, det vil du sgu ikke fortryde.

Saviours' Europa-tour er såmænd lige startet, og består af 40 koncerter på 40 dage. Intet mindre. På den 11. dag rammer de Stengade 30. Det sker allerede nu på lørdag d. 29. og udover Saviours er også det amerikanske retro-doom-band Green & Wood samt danske Rising på plakaten. Det bliver en fest. Kom og drik byens billigste fadøl med os andre hoveder. Der ud over er Saviours også allerede blevet annonceret til at spille på næste års Roadburn Festival, hvilket Devilution sætter pris på.