Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tung trummerum

Populær
Updated
Tung trummerum

Hurtig, tung og brutal er debutpladen fra Diamond Plate, men alligevel mangler der noget...

Titel
Generation Why
Dato
29-08-2011
Distributør
Genre
Trackliste
01. Entertainment Today
02. Generation Why?
03. Pull The Trigger
04. Tomb With A View
05. Fool's Paradise
06. Relativity
07. Waste Of Life
08. Casualty Of War
09. More Than Words
10. At The Mountains Of Madness
11. Empire Tomorrow
Forfatter
Karakter
3

Diamond Plate er et nogenlunde ubeskrevet blad på metalscenen. Godtnok er nogle EP'er og et split-album flydt fra kvartettens ferme fingre, har det ikke før nu med nærværende debutalbum 'Generation Why' fundet vej over Atlanten (til mine øregange, i hvert fald).

Stilen er så afgjort klassisk thrash, men med et twist, og helt overordnet set er det en tung og indædt plade, hvor musikerne virkelig har lagt sig i selen for at give lytterne en god gang bad ass tråd. Guitaristerne shredder løs som åndsvage og det er i høj grad deres fortjeneste at pladen fremstår grum og energisk, men det er ikke guitarerne der twister noget som helst i forhold til genren.

Bassisten, Jon Macak, derimod, leverer en progget gang hurtige toner højt på gribebrættet, og så er det også ham der synger. Eller råber, rettere for modsat hans fusionsagtige basspil, hører hans stemme nemlig hjemme i et hardcoreunivers, hvor han dog ville komme til kort, fordi den er for monoton – så der er ingen tvivl om, at det er bassen har har øvet sig på.

Men selv om ovenstående lyder som opskriften på en både brutal, musikalsk og varieret plade, så er det desværre ikke helt tilfældet. Ganske vist er der meget af det rigtige at finde på 'Generation Why' - hurtige thrash-riffs, tunge stykker (som ikke forfalder til at blive egentlige break downs) – men det er som om, de fire fræsere ikke helt har fundet den kreative åre, der skulle have forsynet dem med potente ideer, der kunne have holdt kedsomheden fra døren. For ofte forfalder Diamond Plate til rent tonse-akkompagnement for at komme fra det ene i øvrigt anstændige riffs til det næste (titelnummeret er et godt eksempel på dette), og det er med til at gøre pladen langtrukken.

Men noget gedigen, tung tonsethrash er der dog at komme efter, så et stort tre-tal, kan det dog blive til.