Kulde og transcendens
Populær
Ungarske Туман skaber isnende kold black metal på deres fjerde album.
2. Érzéslenyomatok I / Feelingprints I
3. Érzéslenyomatok II / Feelingprints II
4. Zuhanás / Falling
5. A mindenség pulzálása / The Pulsation of Everything
6. Egy állomás a végtelen közepén / A Station in the Middle of Infinity
7. Epilogue
Konjunkturerne i black metal går op og ned. I mainstream har genren været tegnet af enten post-rock-elementer (ofte i en grad, så black metallen bliver en tynd fernis af genremarkører oven på post-rocken) eller en mere storladen og maksimalistisk, såkaldt ”blackened” tilgang med death metal-elementer. I undergrunden har man ofte søgt tilbage mod rødderne ved at inddrage en mere klassisk heavy metal eller drage inspiration fra den første bølge af koryfæer som Master’s Hammer. Og imens har den såkaldte war metal, hvis fremmeste mål synes at være at lyde som en sløj kopi af Blasphemy, buldret derudad.
Man kan spekulere i, om det er derfor, det føles så forfriskende, når et band tager afsæt i genrens norske andenbølge, som Туман (udtales "Tuman" og betyder "Tåge"; bandets navn er skrevet på kyrillisk) gør det på gruppens fjerde album, ’Zuhanás’, der betyder at falde, at dykke eller at styrte. Bandet synger på ungarsk, men teksterne står både på ungarsk og engelsk i bookletten, så andre end ungarsk-læsende kan følge med.
Sprogligt skiller bandet sig altså ud. Det gør de ikke i genren, hvilket også viser sig i tidligere albumtitler som ’The Past Is Alive’ (2014) og ’Transylvanian Dreams’ (2005). Men metal – black såvel som andet – behøver ikke nødvendigvis være genrenedbrydende, så længe der er kvalitet i sangskrivningen, og man kan finde ud af at udfylde genrens ramme på en personlig måde.
Det kan Туман. Man mærker et koldt sug i maven, når de melodiske og melankolske bedemandsriffs efter en intro ruller sig ud, og den russiskfødte sangerinde og guitarist Dim skriger sig desperat gennem tekster om fortabelse og transcendens.
Satan nævnes ikke med ét ord på pladen, selvom pladeselskabet gør meget ud af at nævne, at bandet tager deres religiøse satanisme alvorligt. I stedet kredser teksterne om opløsning og transformation af egoet mod et kosmisk perspektiv. Teksterne er – som resten af albummet – ualmindeligt velgennemførte.
For Туман har flair for at skrive forholdsvis minimalistiske sange med fængende, triste melodier, som den mere metallisk orienterede del af post-black metal-publikummet også vil kunne finde behag i. Der er en ægte og svimlende kulde til stede her.
’Zuhanás’ rammer følelsen af black metal bedre end de fleste.