Måske mere godt i vente

Populær
Måske mere godt i vente

Umlaut viser potentiale med fine melodier, en legende bas og dynamik.

Kunstner
Titel
Brown & Orange
Dato
29-11-2014
Genre
Trackliste
1. No Vacancy
2. They. Cannot. Touch. Her
3. By The Way... Fallon's Alive
4. Am I Here
5. Possibilities
6. 'Samurai Futaba'
7. Babies Screaming at The Breat
Karakter
3

Århusianske Umlaut har sendt os et par numre til anmeldelse. Det er ikke det første, vi har hørt fra bandet, der også deltog i vores konkurrence om at vinde en indspilning i Fast Beat Studio sidste år, men siden har trioen selv finansieret mix og masterering hos Tommy Hansen i Jailhouse Studios, hvilket affødte udgivelsen 'Brown & Orange', der lå færdig i november 2014.

I bedømmelsen fra studiekonkurrencen lå følgende interne noter, der her et år senere ikke er meget grund til at ændre:  "Umlaut spiller lettilgængelig poprock i stil med det tidlige Inside The Whale. Sammenspillet er solidt, og omkvædene virker. Fed vokal i øvrigt."

Alligevel er der sket et ryk fra de tre skramlede demonumre, vi fik, indspillet derhjemme i 2012, til den vellyd, Umlaut har fundet på den nutidige indspilning. Stilen er godt sammenskruet poprock, som er let at gå til, og som tilgængeligheden til trods byder på mere end blot veldrejede melodier. En indestængt energi tyder også på, at bandet har hang til den lidt hårdere rock. 

Bassen tør være fremtrædende og er ofte spillet i de lysere toner, og det klæder lydbilledet utrolig godt. Det er som udgangspunkt et modigt valg af bassist Søren Z sådan at tiltuske sig lidt plads på et instrument, der virkelig kan falde i ørerne og dominere, men i sammenhæng med resten af musikken er valget ikke svært at forstå. Det giver en god dynamik og vigtig fylde, når man blot er en trio.

Med de gode melodier tegner det således positivt for Umlauts lille ep, som de selv kalder den, selvom den har syv skæringer. Meget positivt kan også skrives om vokalen, der overrasker med både styrke, tonekontrol og overbevisende changéren i skalaerne. Udtalen er til gengæld indimellem ikke helt overbevisende i accenten, og det medvirker til et lidt naivt udtryk, også på 'Possibilities', der ellers har et af ep'ens bedste omkvæd.

Grundlæggende har Umlaut meget tilfælles med danske Kuko De Kobra, som de også har spillet et par koncerter med. De respektive numre byder på gode musikalske spændinger med skiftevis opbyggende stemninger og habil rockspade over solidt melodiarbejde, stærk vokal og velplaceret kor. Meget peger altså på, at der er mere godt i vente fra Umlauts hånd.