Vævende Isis
Populær
Der er for meget Tool og for lidt dem selv over Isis’ femte album, ”Wavering Radiant”.
2. Ghost Key
3. Hand of the Host
4. Wavering Radiant
5. Stone to Wake a Serpent
6. 20 Minutes/40 Years
7. Threshold of Transformation
Med deres forrige studieudspil, den godt tre år gamle ”In the Absense of Truth”, rykkede Bostonbandet Isis flere pladser op på listen over nyere bands, som publikum er enige om, har fat i den lange ende.
Det er der flere grunde til. For det første er musikscenen blevet bredere, og førhen smalle genrer som postrock og ditto –metal får stadig flere og flere lyttere. Disse genrers fremgang skyldes blandt andet de skotske postrockere i Mogwai. Med deres opprioritering af musikken på bekostning af teksterne, har de Gremlins-inspirerede musikere siden debuten i ’97 hjulpet godt med til at få musikalske arrangementer gjort til en vigtig brik for en stor skare af musiklytteren – værende de lyttere af rockmusikken, metal eller begge dele. Radiovenligheden tilsidesættes til fordel for ambitiøse, stemningsfulde sange, der ofte overstiger den typiske rocksangs treminutters varighed.
Fra Neurosis over Tool
Det samme kan siges at være tilfældet med Tool - det måske mest indflydelsesrige metalband gennem de sidste femten år? – hvor en særpræget produktion og sangstrukturerne er altafgørende for det udtryk, der sigtes efter.
Og det er der, Isis befinder sig på deres femte studieplade, ”Wavering Radiant”. Fra at være et aggressivt metal- og droneinspireret band på specielt deres to første udgivelser, ”Celestial” (2000) og ”Oceanic” (2002), som i højere grad fandt inspiration i Neurosis’ brutalitet og atmosfærisk sludge, er bandet i dag mere drevet af postmetal-arrangementerne – og så altså en ordentlig portion Tool-stemning!
”Wavering Radiant” ligger sådan set i naturlig forlængelse af ”In the Absense of Truth”: Produktionen på ”Wavering Radiant” er endnu mere i dén boldgade, den soniske Tool-inspirerede verden, og sangskrivningen nærmer sig mere James Maynard og co. end det nærmer sig det Isis, der kendes fra bandets første plader. Og det er en skam.
En monoton affære
Modsat eks. svenske Cult of Luna, som sidste år udgav den eksemplariske postmetaludgivelse i form af ”Eternal Kingdom”, formår Isis desværre aldrig at ramme den specielle stemning, som er så pokkers vigtig, hvis postgenren skal lykkes. Hertil er produktionen alt for bastant – man kan kalde pladen for overproduceret - og arrangementerne er samtidig for kedelige. Specielt basgangens produktion er der ofte noget sært prætentiøst og meget Tool-plagierende over, og som plade er ”Wavering Radiant” en for lang og monoton affære.
Men når det er sagt, må det samtidig noteres, at der også er stunder af besnærende arrigskab og helt eventyrlig sangskrivning på pladen. Det forekommer først og fremmest på åbnings- og afslutningsnummeret, hhv. ”Hall of the Dead” og ”Threshold of Transformation”: Med et simpelt guitarspil fra… nåh ja… Tool’s egen Adam Jones… fanger førstnævnte sang lytterens opmærksomhed overbevisende og meget hurtigt; Sidstnævnte formår at veksle smukt mellem voldsomt sparkende trommer samt det dekorative og hypnotiserende i form af en majestætisk melankolsk og ildevarslende afsluttende guitarsolo. Dét dur dejligt!
Mere forventes
Så på trods for at dette er Isis’ dårligste og mindst personlige plade til dato, er der trods alt momenter på ”Wavering Radiant”, der løfter den op og gør den ganske lytteværdig. Selv når de kopierer for meget, er Isis et klart mere interessant bekendtskab end så meget metal, men for et band der plejede at være med til at rykke metalmusikkens grænser, er det ikke godt nok.