Vellydende hårdrock fra Atlanta

Vellydende hårdrock fra Atlanta

Mastodon har kigget i rockgryden, rørt lidt i suppen og fået en ganske fin plade ud af det.

Kunstner
Titel
The Hunter
Dato
26-09-2011
Distributør
Trackliste
1. Black Tongue
2. Curl of the Burl
3. Blasteroid
4. Stargasm
5. Octopus Has No Friends
6. All The Heavy Lifting
7. The Hunter
8. Dry Bone Valley
9. Thickening
10. Creature Lives
11. Spectrelight
12. Bedazzled Fingernails
13. The Sparrow
Karakter
3

I modsætning til mine ærede medskribenter på siden er jeg ikke velsignet med et teknisk, musikalsk øre. Jeg kan knap dechifrere trommer og guitar fra hinanden i et mix og kan ikke selv spille et instrument. Denne svaghed gør, at jeg sommetider har stået uforstående hen når bands som Mastodon er blevet hyldet for at være pionerer og deres skiver ligeså. Når noget er gået hen og blevet progressivt, er det som regel der jeg står af og ikke længere forstår det. Derfor, tror jeg, at jeg er blevet valgt som tredjemand til at anmelde den nye skive med netop Mastodon.

For indtil for en uge siden var Mastodon, for mig, bare et af de bands, der skulle spille færdig så jeg kunne få set Metallica live igen, igen. Jeg har hørt redaktionen hylde 'Crack the Skye' på samme måde, som jeg selv har presset 'The Blackening' fra Machine Head, og selvom jeg har gjort forsøg på at lære Mastodon at kende, så har de bare aldrig rigtig fanget mig. Jeg har haft for travlt med at grave mig ned i andre bands' udgivelser. Men så kom opgaven. "Anmeld 'The Hunter' til næste deadline". Nå, jamen så er der jo ingen vej udenom.

Det første, der rammer mig er, at Mastodon er mere rockede på denne plade end noget tidligere materiale jeg har lagt ører til. Der er nærmest sådan lidt tung Foo Fighters over det og vokalen er noget anderledes end de gange jeg har set dem live. Det pudsige er, at jeg faktisk godt kan lide det. Både vokalen og det melodiske, rockede udtryk, der naturligvis stadig har en metallisk grundstamme. På f.eks. 'Blasteroid' er versene ren rock, mens omkvædet så forvandler sig til et ægte bæst af metal. Denne vekselvirkning bryder jeg mig godt om.

På titelnummeret bliver det nærmest klassisk rock, mens det på 'Stargasm' er dejlig afslappet og melodisk og fængende vokal, der trækker sidste endelse i versene. For en "nykommer" som mig står det efter en håndfuld gennemlytninger klart, at bandet bestemt lever op til dets rygte på redaktionen om at være kompetente musikere. De kan godt lave musik og skrive sange.

Alt i alt synes jeg egentlig pladen er mere hård rock end metal, men jeg er måske miljøskadet af at høre for meget af det allerværste/vildeste metal. Uanset prædikat, så er 'The Hunter' en god, melodisk og velskrevet affære. Jeg havde ikke ventet, at jeg ville kunne lide den.

Lige nu sidder jeg så og skal vælge karakter. Skal den have tre eller fire stjerner? Belært af tidligere tiders fadæser fra egen kant så vælger jeg at give den tre. For lige nu er jeg stadig opslugt af opgaven og kan rigtig godt lide pladen. Jeg ved dog også, at ikke alle plader har lige lang holdbarhed, og denne ellers udmærkede hårdrockplade tvivler jeg på lever i mange år hjemme på anlægget. Den bliver dog ikke smidt af hvis nogen sætter den på. For det lyder godt, og jeg tror den vil overraske mange Mastodon-fans. På både godt og ondt.