Ambitiøs kaosmetal

Ambitiøs kaosmetal

Viljefaste toner fra Xenoblight, der både udviser nosser, potentiale og intensitet på et vellykket debutalbum.

Kunstner
Titel
Procreation
Dato
08-02-2018
Genre
Trackliste
1. Procreation
2. Descension
3. Shapeshifter
4. Obsidian Chromatism
5. Xenoblight
6. Nocturnal Manifestations
7. Transcendence
8. Kill Yourself
9. Predominance
10. Virus
Karakter
3

'Procreation' har beklageligvis ligget i Devilutions støvede rodebunke siden udgivelsen i februar. I weekenden spillede de sig til en plads på selveste Wacken Open Air, da de gav en overbevisende finalekoncert i Pumpehuset og vandt både det højeste publikumsbrøl og hele Wacken Metal Battle. Så der er al mulig grund til at støve Xenoblights debut af og give den et spin. 

Som bevist på scenen er der ikke noget skaberi og kikset iscenesættelse at finde hos bandet. Det var nosser klasket lige i ansigtet, stod man tæt nok på, og det samme kan siges om tilblivelsen af ’Procreation’, der på ambitiøs vis er indspillet i SolnaSound Recording i Sverige. 

Det viser format for et band, der under dette navn blot er et år gammelt, men tidligere har slået sig løs som Velociter, med kun en enkelt udskiftning til forskel. At de er godt sammenspillede er dermed ingen overraskelse, og det kan høres på dette første album.

Noget godt i vente
’Procreation’ indledes af lidt akustisk guitar, sandsynligvis for at skabe en illusion af stilhed før stormen, men ganske overflødigt er det, og det ville havde gjort sig bedre som en lukker for de øvrige numres hæsblæsende høvl. 

’Descension’ er altså den reelle albumåbning, og den fungerer fint ved at trække plæneklipperen i gang med et anstændigt riff, der giver indtryk af, at der nok skal være noget at komme efter hos guitaristerne Rasmus Clemmensen og Mikkel Jepsen. Men det bliver ikke som sådan i dette nummer, og ’Descension’ møffer sig mageligt færdig uden helt at bide fra sig, så det bløder, udover et par dybtforankrede dødsskrig, der igen insinuerer, at der er gode sager i vente på flere fronter.

Bas og trommer runger ’Shapeshifter’ i gang, og ligesom forgængeren bliver nummeret trukket langsomt op i gear, efterfulgt af et guitarriff, der ikke helt kan siges at være nyskabende på niveau med den dybe tallerken. På en eller anden måde føles det som at køre ned mod den tyske grænse, og da lilletrommeslagene fordobles og Marika Hyldmars hidsige growl falder ind, er vi nået dybt ind i landet og blæser for fuld kraft ned ad Autobahnen med velplaceret, sortgående thrash. Tænk Destruction. Og lad det vokse. Her er guf til mange gennemlytninger.

Den intense vokal kravler homogent ned i dybe jordhuler og op i de norske fjelde, lige så naturligt som at trække vejret. Hyldmar vrider sit growl af i enden på en måde, der minder om Obituarys John Tardy og hvis det ikke var nok at føle sig fri på den tyske motorvej, fuldender vokalen fuldstændig fornemmelsen af, at komme hjem. 

Trommerne brillierer
Noget andet åbenbarer sig i ’Shapeshifter’ og går nu og da igen i andre numre: Xenoblight kan spille helvedes hurtigt og stadig bevare kontrollen. Det høres dels i et af bandets største aktiver, trommeslager Thomas Halborg Madsen, der skal vise sig konstant at tilføre dynamiske rytmeskift, markant diktering og talrige lytteværdige detaljer. 

Samtidig begynder lyden så småt at sætte sig fast. Den er, ikke så underligt, temmelig ens albummet igennem og samtidig symptomatisk for sin tid. Trommerne er indspillet i Studio Soulless (hos Ola Lindgren fra Grave) og har fået en dyb og bombastisk fylde, hvad der tydeligt høres i det instrumentale nummer ’Xenoblight’, hvor Madsens kvaliteter igen træder frem med lækre detaljer, der markerer trommerne som værende andet og meget mere end feltmadras for Steffen Hagelskjærs bas og de to guitarer.

Guitarerne farer indimellem lidt vild i sig selv og er en blanding af fuldfede akkorder og komplekse løb, der nogle gange fungerer fint og andre gange knap så godt. Det lyder udmærket i sin helhed – og som en god slat andre bands. 

Fuldendt sammensurium
Her skal Xenoblights fortrin trods alt fremhæves: De lader sig ikke sådan putte i kasse, hvad sjette skæring, ’Nocturnal Manifestations’, sætter en fed streg under. De benævner sig selv som ekstremmetal, men forbinder man den slags med bands som Dying Fetus, Origin og Aborted, går man galt i byen med betegnelsen her. Kontrolleret kaos er, hvad det lyder som, og ’Procreation’ når nye højder præcis her med et tonserstærkt nummer, der demonstrerer alt det, de kan – og det er ikke så lidt. 

Her får du et stykke med hidsig dobbeltpedal, som har hjemme i den kolde, sorte del af de nordiske musikrødder, sammen med hvepsestikkende riffing og, igen, et fyldigt vokalarbejde. Omkvæddet skifter på naturligste vis over i solid heavyrock, der i denne sammenhæng er en sjældent fantastisk blanding. Også vokalen demonstrerer spændvidde på de syv minutters fryd, hvor ikke ét sekund et spildt på overflødigheder. Guitarerne indfrier deres løfter fra starten af albummet, og har fundet hjem i de velvredne dobbeltløb, der her virker efter hensigten, inden outroen binder nummeret sammen og lukker albummets mest alsidige nummer af. Suverænt!

Lidt ironisk blev ’Nocturnal Manifestations’ indspillet første gang i januar 2017, også i SolnaSound, og blev Velociters sidste singleudgivelse, inden de opløstes og skiftede navn. Der er dog noget mere smæk på denne modnede udgave og det var godt træk at tage nummeret med.

">

I artiklen Morgendagens stjerner fortalte Xenoblight, at de drevne herrer, som har varetaget produktionen (Simon Johansson og Mike Wead. Sidstnævnte har blandt meget andet haft et par fingre med i King Diamond og Mercyful Fate) ”virkelig har styr på at skabe den lyd, man ønsker, gennem så mange års erfaring både bag og foran mixerpulten.”

Det er en forståelig prioritering, at et debutalbum skal være auditivt let at gå til og gerne skal give et godt førstehåndsindtryk. Jeg er dog nysgerrig efter at mærke Xenoblights signatur på lydsiden og håber, at de næste gang fatter mod og tager lidt kælderslam fra SolnaSound med i produktionsprocessen. Et nip støv, knas, vat og lyden af kold, frossen jord. Potentialet er på plads. Nu skal resten af verden bare vide det.

Xenoblight har vist at de med lethed kan svømme, og hvis de vil, kan de sgu sikkert også gå på vandet, så der efterlades et par kærlige sorte firkanter til modningen. Det er et dejligt Wacken-år, hvor nationalfølelsen rører hjertet ved tanken om, at det er jer, Xenoblight, der skal repræsentere Danmark på pløjemarken. Både det og ’Procreation’ kan I være stolte af. Stærkt!