10 hurtige: Gustav Solberg

120453021_10223522570035197_8233810679293327979_n

Adskillige bands ser tilbage når de skal finde inspiration. Seneste skud på stammen er Vansind. Vi trængte guitarist Gustav Solberg op i en krog med vores ti hurtige, for at finde ud af hvordan de endte der.

Kunstner
Fotograf
Peter Hesselø
Forfatter

Hvad er dit første minde med heavy metal?

Jeg husker tydeligt første møde med metallen. Det var musikvideoen til Iron Maidens The Number of the Beast. Mit møde var dog ikke på et kassefjernsyn i '82, men i stedet i en langt mere pixeleret youtube video engang i 2007, hjemme hos en kammerat. Vi havde på daværende tidspunkt ikke internet i vores hjem, så dette var ret vildt. Dernæst viste han mig Fear of the Dark live fra Rock in Rio 2001 og Slipknots Duality musikvideo. Jeg var på det her tidspunkt omkring 9 år, og det var første gang jeg havde lysten til at høre et nummer igen og igen og igen. Heromkring fik jeg også anskaffet mig GTA: Vice City til min Playstation 2, hvis radiokanal, V-rock, gav mig en fantastisk introduktion til metallen. Der var numre som: ”You've Got Another Thing Comin'”, ”I Wanna Rock” ”Peace Sells...” ”2 Minutes To Midnight”, ”Madhouse” og selvfølgelig ”Raining Blood”.

Hvem er dit favoritband gennem tiderne?

Også engang omkring 2007 faldt en anden kammerat over Fear of the Dark CD'en i Fona eller TP Musik Marked, og købte den pga. dens fede albumcover. Vi blev begge hooked af det her band, og vi brugte mange dage på bare at høre Maiden plader. Min smag i metal har altid ændret sig, men Iron Maiden vender jeg altid tilbage til, enten til en genopdaget klassiker, eller til en undervurderet perle, som jeg ikke har lagt mærke til før. Jeg har været så heldig at have set dem 6 gange, med min allerførste koncert værende Iron Maiden i Horsens i 2008, som 10-årig.

Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?

Bare at drikke en øl på en bar lyder jo som en helt sindssyg oplevelse i sig selv lige for tiden. Varg har jeg på fornemmelsen vil være en interessant oplevelse, men han drikker vist kun alkoholfri øl, og jeg forstiller mig han har en ide om han skal i seng når solen går ned eller noget i den stil. Jeg tror ikke det bliver den vilde bytur. Men Fenriz fra Darkthrone derimod! Han virker altså som en god aften.

Hvad er dine fem yndlingsplader?

1. Iron Maiden – The X-Factor

Vælg en Maiden plade som en yndlingsplade, og ingen bliver sure. Men vælger du X-Factor, så er der altså ballade

2. Depressive Silence – Depressive Silence II (Mourning)

Fra en plade alle kender, til en plade få kender. Depressive Silence er et Dungeon Synth projekt af to tyskere, som udgav en håndfuld demoer i 90'erne.

3. Stöj Snak – Screamer Songwriter

Omkring 2015-16 lyttede jeg ikke til meget andet end black metal. Sinmaras første to er black metal, og super fede plader. Screamer Songwriter er dog meget noget andet

4. Heidra – Sworn To Vengeance

Ikke en fuldlængde plade, men en EP på blot 3 numre. Mit første møde med Heidra var som opvarmning for Hate i Templet i 2014, men den rækkefølge burde nok have været omvendt, for hold kæft hvor spillede Heidra en langt bedre koncert end Hate gjorde.

5. Inquisition – Obscure Verses for the Multiverse

Hvis colombiansk tomands black metal med frøvokal om multiversteori ikke lyder interessant så ved jeg ikke hvad gør.

Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?

Mit første møde med ekstrem metal på et større spillested står stadig som en magisk oplevelse. Det var Behemoth i Amager Bio i 2014. Behemoth var i top form og høj på den kæmpe succes der var The Satanist, som står som en af mine favorit Behemoth plader. Der var en sindssyg energi i publikum jeg ikke havde oplevet på den skala før. Ydermere sang valget godt fantastisk, scene showet var et teater af ild og flammer. Det var på det her tidspunkt meget nemt at Behemoths satandyrkelse seriøst, efter Cradle of Filths kiksede lysbillede show af gamle gyserfilm, som de havde i baggrunden.
 
Hvilke platforme bruger til at opdage nyt musik?

Jeg holder meget øje hvad der kommer og spiller, og opdager tit bands når de annoncerer koncerter i Danmark. Især Templet i Lyngby var fantastiske i en periode til at åbne min øjne for en masse spændende bands som Der Weg Einer Freiheit og Bornholm. Ellers opdager jeg tit ting på bandcamp, men dette er oftest kun Black Metal eller Dungeon Synth, da der er en scene for at udgive sine kælderprojekter her. På festivaler både herhjemme og i udlandet har jeg også opdaget en masse fed musik. Midnight på Brutal Assault i 19 var for eksempel ikke et band jeg havde lyttet til før jeg så dem levere et monsterfedt show der, eller Author and Punisher som jeg tilfældigvis faldt over på Roskilde Festival i 17.

Hvilket band er din guilty pleasure?

Jeg vil forsvare Nickelback til min grav! Eller...I hvert fald et stykke af vejen! Eller de har lavet et par okay numre! Okay, de er ringe, men jeg kan godt lide dem!

Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?

Når man har hørt metal, haft langt hår og gået i de obligatoriske sorte t-shirts siden man var en 10 år, så er det hele jo hverdag for en. Så jeg tror ikke jeg lægger mærke til mange af de fordomme. Jeg lagde dog mærke til at det altid var mig der blev tilfældigt trukket til siden i lufthavnen for at blive tjekket en ekstra gang, når jeg var ude at rejse med familie. Sidste efterår skulle jeg til Italien for at indspille bas til det næste Eciton album. Her tog jeg i stedet for læderjakken en lidt pænere jakke på, samt en hvid t-shirt og satte håret op. Lige pludselig blev jeg ikke taget til siden, og de lod mig endda tage den skruetrækker jeg havde med til at justere min bas med i håndbagagen, trods det er imod deres regler. At altid at skulle forklare og forsvare genren, er jeg måske ved at være lidt træt af, men jeg synes der kommer mere og mere forståelse for den.

Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?

Jeg har spillet nogle fantastiske koncerter, set nogle fantastiske koncerter og mødt nogle fantastiske mennesker jeg ikke havde mødt hvis det ikke var for denne musik. På mit første Copenhell i 2014, hvor jeg var 16 år, kom der en mega stiv ældre herre over til mig mens Twisted Sister spillede, og begyndte at tale mit øre af. Han var stiv og musikken var høj så det var svært at forstå hvad han sagde. Han blev ved med at tale om at det var min generation der skulle føre metallen videre, og han forærede mig så hans gamle læderhandske med nitter på, som et arvestykke. Jeg syntes på det tidspunkt det var mega sjovt og at han var lidt dum at høre på. Men alligevel, da jeg senere kom med i Satanic Assault Division sammen med Danni, så kom den læderhandske alligevel på når vi var ude og spille.

Hvorfor er du heavyfan?

Der var en der viste mig Iron Maiden for cirka 15 år siden, og så har jeg ikke lyttet til meget andet siden, er vel det korte svar. Jeg har hørt metal siden jeg var en 9 år gammel, jeg kan ikke rigtig forstille mig mit liv uden metal. Det er bare sådan det er.