Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

10 hurtige til Mitts fra Madball

Populær
Updated
10 hurtige til Mitts fra Madball

Det legendariske newyorkerhardcore-band Madball gæstede København, og vi fik lejlighed til at stille guitaristen Mitts de ti hurtige.

Kunstner
Titel
Mitts
Dato
14-07-2011
Distributør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

1. Hvad er dine alle tider fem favorit albums?
Metallica – 'Master of Puppets'
Cro-Mags – 'The Age of Quarrel'
Iron Maiden – 'The Number of the Beast'
Agnostic Front – 'Cause for Alarm' (jeg ved det ikke er klassikeren, men det var den første plade, jeg fik med dem, og derefter gik jeg tilbage til de tidligere. Dem var jeg lidt for ung til...)
Ozzy Osbourne – 'Diary of a Mad Man'

2. Hvilket nummer ville du  have dræbt for selv at have skrevet?
– Hvad som helst fra 'Master of Puppets'. Jeg vil sige, at det var den plade, og Iron Maidens plader... Iron Maiden var det band, der gav mig lyst til at spille musik. Jeg var bassist før end jeg blev guitarist, pga. Steve Harris.

3. Dit yndlingsnummer?
– Det er svært at sige... Alt fra de førnævnte plader. Heavyen har jeg lyttet til i længst tid, men da jeg blev lidt ældre begyndte jeg at lytte til andre former for musik – rock, klassisk, så ét enkelt nummer kan jeg ikke lige komme på.

4. Dit favoritband gennem tiderne?
– Mine favorit hardcorebands er Agnostic Front og Cro-Mags og mine favorit metalbands er Metallica og Iron Maiden.

5. I spillede i København for nogen tid siden?
– Ja, jeg mener det var 2005. Jeg kan huske vi spillede på en klub på Christiania [Loppen], og det var et sindsygt show. Vi Spillede med H2O og var et gammeldags hardcore-punkshow. Sindssygt!

6. Hvilket band ville du allerhelst være med i?
– Jeg tror jeg vil sige H2o, som jeg i ny og næ spiller for, og er nogle af vores gode venner.

7. Det vigtigste koncertritual for dig?
– At drikke øl. Jeg kalder det "The proper beer zone"- det er et sted, hvor jeg spiller rigtig godt og slapper af. Det er ca. 3-4 øl. For få eller for mange gør, at jeg ikke spiller godt.

8. Det bedste ved at være metalmusiker?
– Det at kunne rejse. At se andre kulturer og steder. Bare det, at jeg sidder i København i dag siger alt. Jeg ved ikke om jeg ellers ville være kommet hertil.

9. Det mest irriterende ved at være i metalmusiker?
– At skulle være væk hjemmefra. Fra venner og familie, og misse ting i ens liv man ikke ville være foruden. Men sådan er alle job. Alle job har plus- og minussider.

10. Nærmeste fremtidsplaner?
– Vi skal promovere vores plade "Empire" som udkom i oktober, og i løbet af et års tid eller to, begynde at tænke på at lave en ny plade. Der er ingen grund til at stoppe.