Årsliste 2009 - Jacob Dinesen

Populær
Årsliste 2009 - Jacob Dinesen

En årsliste med hverken Slayer eller Kreator, men dog stadig med Satyricon. Nye tider? Nej.

Fotograf
Manne Gersby
Forfatter

Årets internationale albums:
1. VREID: ”Milorg”. Et album om den norske modstandskamp under anden verdenskrig. Stor ros må også gives for at fortsætte temaet - og udvise stor situationsfornemmelse - på Wacken ved at tale om det bedste sted for en tysker er på bunden af den iskolde Oslo-fjord.
2. LAMB OF GOD: ”Wrath”. Længe troede jeg dette var årets album, men her hvor året går på hæld kan jeg blot konstatere at jeg har lyttet en del mere til ”Milorg”.
3. MASTODON: ”Crack the Skye”. Jovist jeg fik albummet sent, men jeg kan blot konstatere at alle havde ret; det er forbandet godt.
4. SEPULTURA: ”A-Lex”. Sepultura minus familien Cavalera er bestemt levedygtigt. Det bedste album fra deres side i rigtig mange år.
5. CELAN: ”Halo”. Celan kom ud af det blå med et hardcore album der inkluderer orgel på listen af instrumenter. Overraskende nok fungerer det.

Årets danske album:
THE PSYKE PROJECT: ”Dead Storm”. Dragende, spændende og med mange lag. Jeg er langtfra til bunds i det endnu men jeg er begejstret.

Årets internationale hit:
CANCER BATS: ”Hail Destroyer” vinder thi det er den sang jeg oftest har valgt hvis jeg kun har villet høre en enkelt sang, dog skarpt forfulgt af Lamb of God: ”Broken Hands”.

Årets danske hit:
RISING: ”Dead Kings”. Det er ikke just hemmeligt hvor inspirationen kommer fra, men det gør det ikke til en mindre god sang.

Årets genfundne klassiker:
ENTOMBED: ”Left Hand Path”.

Årets DVD:
Heller ikke i år har jeg set en eneste musik-DVD.

Årets opsamling/bokssæt:
I år har jeg lyttet til et enkelt album I denne kategori ARCH ENEMY: “The Root of All Evil”. Det må dermed være vinderen.

Årets koncert:
1. NINE INCH NAILS, Roskilde Festival, 03-07-2009. Denne koncert er uden sidestykke årets bedste. Det er længe siden jeg har set en der i den grad har brændt sig fast som noget storslået.
2. METALLICA, Forum, 28-07-2009. Efter 4 dages opvarming viste Metallica hvorfor de er de største. Denne koncert var på alle måder de andre overlegne.
3. SATYRICON, The Rock, 15-04-2009. Det blev til en stribe Satyricon koncerter i år, men den første må siges at være den bedste
4. CLUTCH, Pumpehuset, 19-11-2009. Jeg fik hvad jeg kom efter.
5. IMMORTAL, Sweden Rock, 06-06-2009. På en isnende kold festival var det kun passende at slutte af med Immortal.

Årets internationale navn:
METALLICA – for 6 gange på to uger at demonstrere hvorfor de er de største. Deres bundniveau er så højt at ingen kan hamle op med dem.

Årets danske navn:
THE PSYKE PROJECT – for at lave en pokkers god plade og oveni det være i stand til at spille for fulde huse på trods af ikke just at spille musik der er vinklet mod laveste fællesnævner.

Årets nye internationale navn:

Dette har ikke været et voldsomt interessant år for nye navne uden for Danmark så af mangel på bedre går præmien til CENTAURUS-A. Ikke voldsomt interessant, men de har dog fået lov at komme med på min Ipod.

Årets nye danske navn:
RISING – Jeg glæder mig til at høre hvordan de vælger at fylde en fuldlænge plade ud. EP’en viser lovende takter.

Årets comeback:
Heavyjam.dk i nye klæder.

Årets optur:
Årets optur har været at hele den gamle heavyjam.dk flok + Astrid gad lave et stort stykke arbejde op til lanceringen af www.nrgmagazine.dk. Tak.
Skal der være noget udover dette må det helt klart være Metallica dagene inklusive turen på Hong Kong efter den første aften. Det var en af de gode.

Årets største skuffelse:
Bjarke. Bjarke er årets skuffelse. Bjarke var så heldig at han fik en billet til AC/DC af en fremmed i Fælledparken. Bjarke valgte dog at gå igen efter at have hørt et par sange. Fy!
Sammen med Bjarke må Wacken Open Air 2009 dog også nævnes. Dette var 20-års jubilæet og det blev fejret ved at have RUNNING WILD som hovednavn. Ej så heldigt igen.

Mit største ønske for 2010:
Drømme thrash pakken Slayer-Metallica-Megadeth-Anthrax er på tour sammen. Kom venligst forbi København. Hvis ikke må jeg jo nok bare fylde lidt benzin på bilen og køre til Prag/Zurich/Warszawa eller hvor de nu vælger at spille.

Det glæder jeg mig mest til i 2010:
Wacken Open Air. Alt tyder på at de er tilbage på sporet. 2010 bliver et godt år.