Årsliste 2012 - Mathias Nielsen

Devilutions redaktør har ikke meget tilovers for 2012, et skuffende år, der dog blev reddet af blandt andre Satan's Wrath, Sleep, Swans og minsandten Twisted Sister!

Årets internationale albums:

1. SATAN'S WRATH: 'Galloping Blasphemy' - et lidt for sjovt satanisk image gør det en anelse svært at tage disse grækere seriøst, sådan lidt a la Ghost. Men i modsætning til dét band, så spiller Satan's Wrath til gengæld fantastisk thrash/proto-black a la Venom, Bathory og tidlig Slayer!

2. CONVERGE: 'All We Love We Leave Behind' - ja, så kom de tilbage. Og de skuffede heldigvis ikke.

3. DEATHHAMMER: 'Onward to the Pits' - ligesom grækerne på førstepladsen kunne man komme i tvivl om, om disse norske herrer faktisk mener det med deres tæt på kitschede metal, men musikken holder for helvede.

4. POP.1280: 'The Horror' - mindre overbevisende end den to år gamle EP, men ikke desto mindre en af de bedre plader i dette svage år.

5. TORCHE: 'Harmonicraft' - velsagtens året bedste popplade. Og tilmed en sjov én som blev voldhørt sommeren over hér.

Årets danske album:

PAS. Har aldrig fulgt dårligere med i den danske musikscene end i år. Det rettes der op på i 2013.

Årets internationale hit: " target="_blank">

TORCHE: 'Kicking' - et popnummer skal jo næsten nævnes her, så det bliver denne sag af Torche, der lyder som Foo Fighters ville have gjort, hvis Grohl og co. havde haft nosser i stedet for Tom Petty-fetich.

Årets danske hit: " target="_blank">

Lige så meget pas som ovenfor.

Årets genfundne klassiker: " target="_blank">

SLEEP: "Dopesmoker" + HIGH ON FIRE: "The Art of Self Defense" - Southern Lord remasterede og genudgav disse to metalmonolitter. Det var den perfekte anledning til at gendyrke dem med endnu bedre chance for høreskade takket være den skarpere og mere detaljerede lyd.

Den overså jeg i 2011:

Ikke noget, så vidt jeg er informeret.

Årets DVD:

Eftersom Led Zeppelins 'Celebration Day' er den eneste musikalske af slagsen, jeg har haft i afspilleren, må det blive den. Selvom Jason Bonham mildt sagt og ved grød ikke er i nærheden af farmands unikke spil.

Årets opsamling/bokssæt:

Dem har jeg ikke fået nogen af i år.

Årets koncerter:

1. SLEEP, Amager Bio, 04-05-2012 - i en tåge af influenza og generel dårligdom var det en overvældende fornøjelse af få ørerne blæst ind af Sleep, mens jeg ærgrede mig over, at korpustilstanden forhindrede mig i at deltage i Heavy Days in Doomtown. Sleep var såmænd endnu bedre end på Roadburn.

2. SWANS, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, 23-11-2012 - ja, de figurerede også på undertegnedes liste sidste år, men koncerten på musikkonservatoriet var både den bedste og mest kompromisløse, jeg har set dem spille. Og så endda med en lydstyrke, der bogstavelig talt fik konservatoriebygningen til at smulre.

3. TWISTED SISTER, Sweden Rock Festival, 08-06-2012 - længe skal man lede efter en mere festlig metalkoncert end den, Twisted Sister gav på årets Sweden Rock. Væk blæste alle fordommene om glam og Mötley Crüe-agtige tendenser, mens Dee Snider leverede årets mest energiske præstation i front for bandet. Årets overraskelse såmænd.

4. NEGATIVE APPROACH, Stengade, 22-10-2012 - vist var John Brannon det eneste tilbageværende medlem i legendariske Negative Approach, da de lagde vejen forbi Nørrebros Stengade, men med hans karisma og brøl var det såmænd også mere end rigeligt.

5. EYEHATEGOD, Beta, 01-08-2012 - ingen kan se så sjuskede og ugideligt skæve ud som Eyehategod og samtidig give en så festlig og smadret koncert, som de gjorde på Beta, da sommeren gik på hæld. Hvilket hæld.

BOBLERE:

KING DIAMOND på Sweden Rock
ZZ TOP i Brøndby
HANK WILLIAMS III på Roskilde
LOU REED i Falconer.

Årets internationale navn:

SCOTT WALKER – når nu comebackpladsen er forbeholdt Kongen, så må Scott tage til takke med denne her. Der er faktisk en del metalagtige sager på hans nye album.

Årets danske navn:

PAS blev der sagt!

Årets nye internationale navn:

SATAN'S WRATH - Grækenland kan det pis. På én gang old school og friskt.

Årets nye danske navn:

Mere PAS på.

Årets comeback:

KING DIAMOND - fantastisk at have legenden tilbage på scenen og lave spas. Og så endda med en stemme, der nærmest var bedre end nogensinde.

Årets optur:

Endelig at få søsat Anmelderen.dk. Min egen side, hvor kun jeg selv udgyder galde og ros.

Årets største skuffelse:

Dem var der mange af. Udover at 2012 har været et historisk ringe pladeår, var det en lidelse at stå igennem så mange elendige koncerter, hvor KILLING JOKEs pinlige optræden på Roadburn tog kagen! I starten af året var HENRY ROLLINS overraskende kedelig på Bremen, og både SOUNDGARDEN og SAINT VITUS skuffede fælt til Sweden Rock. Og ja, så lagde både THE SWORD og BARONESS jo også navn til skuffende radiorockplader, mens DOWN udsendte en nærmest pinlig EP.

Mit største ønske for 2013:

En time mere i døgnet samt bedre musik!

Det glæder jeg mig mest til i 2013:

At det umuligt kan blive værre end i år. Og så at jeg SKAL følge noget mere med i, hvad der sker på den danske scene. Der må være masser at komme efter, hvis man gider.