Koncertjam.dk: Anthrax i april

Populær
Koncertjam.dk: Anthrax i april
Anthrax i old skool line-up gæster Store Vega den 18. april. Så er rygtet blevet bekræftet: Anthrax i midt- og sen-80'er udgave gæster Store Vega i København den 18.april. Billetsalget starter på mandag den 30. januar.

På de seneste fire Anthrax-albums har John Bush (ganske vellykket!) varetaget vokalen, men sidste år fandt Anthrax sammen i den formation, der gjorde bandet stort på 80'ernes metalscene: Joey Belladonna (vokal), Scott Ian (guitar), Dan Spitz (guitar), Frank Bello (bas) og Charlie Benante (trommer).

Anthrax' optræden på Sweden Rock 2005 fik bl.a. vor webmester til at lægge nye alen til sit ellers velkendte vanvittige opførselsmønster når gamle metalfavoritter er på scenen - og der er ingen som helst grund til at tro på, at han vil besinde sig den 18. april. Forvent derfor helt nye og forrykte slamdanser-dimensioner på dansk grund, når Anthrax spiller "Caught in A Mosh" i Store Vega...

Kunstner