Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Topkarakter til de gamle thrash-helte

Populær
Updated
Topkarakter til de gamle thrash-helte
Det gendannede Anthrax fik hevet Emil Svendsen ind i moshpitten igen og han kvitterer med den sveddryppende topkarakter 666. Lad mig bekende med det samme, tilbage i firserne var Anthrax for mig ét af de største bands – kun overgået af Metallica – så jeg gider ikke en gang at forsøge at være objektiv i denne anmeldelse.

Min første rigtige metalkoncert var faktisk med Anthrax i det hedengange Saga i '89. En lille privat skoleafslutningsfejring, som en ven og jeg havde taget den lange vej fra hvor vemodige fødeø, Bornholm, for at holde (Saga lå i øvrigt på Vesterbrogade der, hvor ISO ligger idag, ak ja!). Det var derfor med høje forventninger og et sentimentalt blødende hjerte, jeg troppede op for at høre Antrax i originalt lineup. Tvivlen var dog om de kunne indfri tilliden – var det stadig fedt? Havde Joey Belladonna mistet stemmen? Osv.


Tjente formålet godt

Opvarmningsbandet var Beyond Fear, der som hovedatraktion har Tim "Ripper" Owens som forsanger. Bedst kendt som Rob Halfords afløser i Judas Priest (og desuden i Iced Earth - Red.). Han synger fantastisk, hvad er mere end hvad man kan sige om resten af bandets spil, der var lidt sløset. Dets stil er rendyrket old school metal og for klichefyldt.

Men alt i alt blev man i godt humør af dem, så de tjente formålet som opvarmning godt.


Genredefinerende tonseguitar

Der var et pænt stykke fra udsolgt, så der var ikke åbnet for Store Vegas balkoner, hvilket plejer at være skidt, for stemningen er nu bedst med folk deroppe også. Men så gik Anthrax på, og der var ikke tid til at bekymre sig om den slags! De spillede fænomenalt og med mindst ligeså meget nerve og spilleglæde som i gamle dage. Belladonna havde ikke mistet spor af sin stemme, så vi af den gamle skole kunne nyde hans klare og høje 80'er heavyvokal. Scott 'The Not' Ian genredefinerende tonseguitar var upåklagelig, omend han hoppede mindre omkring end tidligere.

Det var ikke til at høre på leadguitarist Danny Spitz at han i ti år har været helt væk fra musikken for at hellige sig noget så sært som urmageri! "Urværk" er i øvrigt et rammende billede på samspillet mellem trommeslager Charlie Benante og bassisten Frank Bello. Numrene var de rigtige hits, med intet nyere end "Got the Time" fra '90 albummet "Persistence of Time" og intet mærkligere end bandets sjove rapnummer/parodi "I'm the Man".


Caught in a mosh!

Koncerten var dog ikke den længste, kun en halvanden times tid, men for satan hvor den holdt. Faktisk fik Anthrax mig ud at moshe med de andre omkring-de-30-drenge, hvilket ikke er sket i umindelige tider.

Bedst var i mine øjne "Indians" og "Medusa" som har runget i hovedet lige siden. "I'm the Law" sluttede de af med, og det kan jeg kun give dem ret i: You Rule!

Kunstner
Spillested
Dato
06-04-2018
Genre
Forfatter
Karakter
666