Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Devilution præsenterer: The Kandidate og Illdisposed

Populær
Updated
Devilution præsenterer: The Kandidate og Illdisposed

Sidste weekend i januar bliver grum og fugtig, når Beta og Devilution med stolte kenderminer byder inden for til en hidsig og hård omgang med The Kandidate + Ruined + Czar om fredagen og Illdisposed om lørdagen.

Kunstner
Titel
+ The Kandidate + Ruined + Czar
Spillested
Dato
30-01-2015
Forfatter

FREDAG 30/1-15

The Kandidate spiller en førsteklasses blanding af death, punk og thrash, men der har været lidt stille omkring dem på det seneste. Nu træder de hermed ud af mørket og op på scenebrædderne igen, inden de går i gang med at indspille deres tredje album senere på sæsonen.

Opvarmningen til The Kandidate er Ruined og Czar. Ruined spiller hardcore og arbejder netop nu på en ny udgivelse med The Kandidates forsanger Jacob Bredahl som producer. Czar spiller fremadrettet dansksproget hardcore og er noget så eksklusivt som en livepremiere med den tidligere Psyke Project-frontmand Martin Nielskovs nye projekt.


LØRDAG 31/1-15

Illdisposed er en institution i dansk metal og har raseret musikverdenen siden de tidlige halvfemsere med en tunggod og solid omgang dødsmetal, der bliver serveret med et glimt i øjet.

Bandet har udgivet et væld af anmelderroste plader, hvoraf den seneste, 'With the Lost Souls on Our Side', fra sommeren 2014 fik fine ord med på vejen her på Devilution.

Nu rammer Illdisposed så København, og de skal nok forvandle Betas intime, sortmalede rammer til en trykkoger med deres altid velspillede og vittige shows. Det har de nemlig for vane.

Der vil være Devilution DJ'ing før, mellem og efter livemusikken begge dage og masser af billig øl. Så kom tidligt, og gå sent!

Billetter til The Kandidate købes her.
Billetter til Illdisposed købes her.