Et dilemma om principper og musik

Black metallen er og skal være ekstrem, men der er grader af ekstremitet, og vi har alle sammen forskellige smertetærskler. Har du tænkt over, hvor din grænse går, og hvad du vil være med til?

Black metal er over, specielt de sidste par år blevet mere mainstream og dermed mere tilgængeligt for den brede del af befolkningen. Dette gør sig herhjemme bemærket med bl.a. Gaffa og Soundvenues dækning af og forholdsvist store opmærksomhed om danske bands som Solbrud og Myrkur. Også Roskilde Festival er i år med på bølgen og har “de nye black metal-helte” i amerikanske Deafheaven og netop Myrkur til at spille lige efter hinanden på Pavilion lørdag aften/nat.

Selv blev jeg første gang introduceret til black metal, mens jeg gik på efterskole, men jeg forstod ikke rigtigt de der panda-malede fyre, der rendte rundt i de norske skove med deres middelaldersværd, før jeg begyndte at lytte til crust punk og siden blackened crust. Så tog det til gengæld også fart, og jeg har siden fået en del black metal-yndlinge – både gamle og nye bands, true og mindre true – der har hyppig rotation i det lille hjem på Sydfyn. Jeg er da også blevet ret glad for corpsepaint, omvendte kors og alt det hejs. Og jeg forstår både religionshad og misantropi i den nihilistiske retorik, der ofte bruges. Men jeg har det sgu svært med den fraktion, der tilkender sig nationalsocialismen. Ikke dem, der bruger det som chok-effekt i tekster osv.; det er sådan set fint nok – det gjorde f.eks. Sex Pistols og Motörhead i starten for at provokere dem, der ikke vidste bedre. Det er ikke dem, jeg har et problem med, men dem, der rent faktisk har dét menneskesyn; dem, der mener, at de er af en “ren overmenneskerace”, som kan og bør gøre, hvad de vil over for og med “de mindre rene racer”. Det er så galt, at jeg ikke kan få mig selv til at lytte til f.eks. Burzum, fordi jeg ved, hvad Vikernes står for.

Så da jeg fik til opgave at skrive om Satanic Warmasters nye plade ‘Fimbulwinter’ og i min research fandt ud af, at den genre de spiller, bliver kaldt NSBM – altså National Socialist Black Metal – stejlede jeg. Jeg havde ikke lyst til at skrive en anmeldelse om et nazistisk black metal-band og derved promovere deres musik, dem og – efter min mening – deres menneskehadende ideologi. Om de rent faktisk er nazister er lidt svært at finde et reelt svar på på nettet, men ét er sikkert; de gør ikke noget for at tage afstand til rygterne, men affejer tvetydigt med, at det ikke er op til dem, hvordan folk fortolker deres tekster.

Black metal er som bekendt temmelig menneskefjendsk, så hvordan kan man anerkende black metal generelt, hvis ikke man kan stå inde for den nationalsocialistiske af slagsen?

For mig handler det om, hvad jeg selv kan stå inde for og det er over min grænse, når man taler om forskelsbehandling af medfødte forhold på et så ekstremt plan, som nazismen gør. Nazismen deler mennesker ind efter et hierarkisk system, hvor nogle er mere værd end andre. Og de, der er mindre værd, er i bedste fald egnede som slaver for overracen; i værste fald et onde, der skal udryddes. Den generelle forholden sig til menneskeheden som helhed i black metal er, indrømmet, nihilistisk misantropisk – men i modsætning til nazismens partiske menneskefjendskhed, skærer nihilismen alle mennesker over én kam; alt er ligegyldigt eller lige gyldigt, og nihilismen hader alle lige meget. Nihilismen er på sin egen ekstreme måde fair, og det kan jeg egentlig meget godt lide – det giver mening i mit verdensbillede.

Jeg mener ikke, der skal udøves censur over for nogen bands, kunstnere eller artister – det er ikke det, jeg vil. Folk skal have lov til at lave eller høre den musik, de vil, og det skal ikke være op til nogen instans, hvad man må eller ikke må udgive, uanset medie. Men jeg synes, det er vigtigt – specielt nu, hvor black metallen er et par skridt tættere på allemandseje – at den enkelte lytter gør sig tanker om, hvad eller hvem han/hun støtter – omend bare indirekte – ved at købe plader, gå til koncerter osv. og tager stilling til, hvad han/hun selv kan stå inde for.