Fjenden: Musikparlamentet

I disse dage, hvor Bilderberggruppen netop har afsluttet deres hemmelige møde, og sværmen af Illuminati-konspirationsteorier summer frit i den lune sommerbrise, er et andet og ligeledes selvrefererende foretagende ved at køre sig selv i stilling til et debatarrangement på årets Copenhell festival.

Soundvenue-Danmark forsøger denne gang at snige sig ind i metalscenens backstageområde ved at nedsætte et udvalg, der tilsyneladende skal tale kritisk om tidens festivalkultur samt tage temperaturen på den metalkultur, vi alle på godt og ondt er en del af. 

Det selvbestaltede ”Musikparlament” har, fra deres base i hipsternes højborg, Kødbyen, udpeget en række individer med kontakt til den mest jævne del af metalmiljøet, nemlig det grooveorienterede og "Slayer"-råbende fadølssegment, og givet dem det uklare kommissorium at finde ud af, ”hvor svært det kan være”. Fjenden antager, ledet af sin medfødte og ufejlbarlige clairvoyance, at svaret vil rumme en endeløs lovprisning af Copenhell såvel som Cirkus Live Nation, og vil kulminere med gensidig onani rundt om bordet. Vi spår, at debatten vil blive fyldt med retorisk, selvopfunden kritik, men uden reelle modsætninger, og derfor vil munde ud i systembevarende floskler og kollegiale høfligheder.

Når Musikparlamentet (smag på ordet, men pas på, du ikke bliver kvalt i den instinktive brækreaktion) på denne måde skal tale igennem deres tilsyneladende uskyldige stråmænd, kan det ikke undgås, at konklusionen bliver en konsensusdrevet gang sludder, der vil tangere en jævn tirsdag aftens socialdemokratiske udgydelser på DR2. Ved endvidere at undersøge panelets påståede non profit-profil, som dækker over en iøjnefaldende afhængighed af licenskroner, spillestedsstøtte og kommunale tilskud, bliver det for Fjenden helt tydeligt, at debattørerne i Biergarten kommer til at tale med Statens stemme: Fjendens absolutte fjende nr. 1.

I stedet for at debatten handler om, hvordan man ved fælles hjælp kan forædle kvaliteten af metalscenen, sådan at den bliver noget, vi alle sammen kan være stolte af, kommer agendaen snarere til at handle om "den rigtige måde at føre metalbusiness på". Lugter det af oprør? Lugter det af thrash? Lugter det som en olm metallers growlende mund? NEJ! Det lugter af ensretning og profit: Ting, som hører til popkultur, og som er stryknin for den danske metalscene.

Når Musikparlamentet allierer sig med en række "metaleksperter" uden nogen speciel over middel-forstand på genren, andet end hvad enhver metalentusiast/udøver kan byde ind med, så er det helt tydeligt, at her er tale om et event uden hverken mere legitimitet eller credibility, end Fjenden selv. Faktisk burde Fjenden afgjort sidde med ved bordet til dette skalkeskjul af en self-hype-happening. Derved kunne de egentlige problemstilligner komme frem, såsom: "Hvad skal vi med konkurrencer?", der fører til: "Hvad skal vi med evige forfester til Copenhell?", der fører til: "Hvorfor er det de samme fire bands, der bliver hypet konstant?", der fører til: "Hvad med at støtte de bands, der klarer sig selv uden hjælp fra bookingmafiaen?"

Man kan nærmest se for sig, hvordan konklusionen i konsulenternes evalueringsrapport tager sig ud:

"Rapporten peger på flere breakdowns, højere vokal i mixet og forsangerkurser i publikumstække som mulige parametre i løsningen af metalscenens udfordringer. Desuden ser vi et stort vækstpotentiale i flerdages udendørsarrangementer med hovedvægt på internationale hard rock-navne fra perioden 1981-88, amerikansk lower-class underholdning og upcoming navne, der allerede har spillet fire gange på samtlige større festivaler”. Foto: musikparlamentet.dk

En musikscene bliver ikke hverken større eller bedre af, at en række konsulenter fra det kreative snyltersegment ”sparrer” med en udvalgt elite, om hvordan de kan tjene flere penge på deres events. Det gør i stedet musikalsk og kreativ konkurrence mellem bands, koblet med ditto support. Hvis det så oven i købet finder sted i et klima, hvor bookere ser det som deres opgave at grave noget ambitiøst og spændende musik frem (ikke kun deres venner) og præsentere det for publikum, kan det ikke gå helt galt – og hvis det alligevel gør det, er det, fordi folk er for dumme og dovne, og i så fald kan selv en hel hær af satspuljefinansierede rådgivere ikke redde dem fra en stagneret og ligegyldig scene.

På den positive side er der heldigvis stadig mange bands, der endnu ikke er druknet i velfærdsstatens klynkende krævementalitet, og i stedet selv knokler hårdt for at komme ud med deres musik, både inden- og udenrigs. På Fjendens nyligt oprettede facebookprofil, vil vi løbende fremhæve udvalgte af disse bands og det gode arbejde, de lægger for dagen. Selvom disse bands er fremtidens håb, er den kedelige kendsgerning nok, at fremmødet til deres koncerter rundt om i Danmark vil være lavere end til et ligegyldigt og navlepillende debatarrangement på Copenhell.

Fjenden vil opfordre læseren til at lade dette event passere i komplet tavshed og i stedet bruge energien på at søge information om, hvordan du kan få et bedre liv af en rent plantebaseret kost.