House of Franco #135

Populær
House of Franco #135

I denne uges klumme skriver Jens om torsdagens TV Ghost/Infuse Huddle-koncert på Stengade.

Spillested
Dato
27-02-2014
Genre

27. Februar: TV Ghost (US) + Infused Huddle @ Stengade

Jeg så de lokale Infused Huddles debutshow i Basement for 1½ år siden. Det var en lettere kaotisk og rodet, men sjov affære. Aftenens show var deres tredje koncert, mener jeg, og en klar forbedring i forhold til sidst. Sangene stod klarere, langt mere iørefaldende og tight fremførte. Alex' benhårde guitarriffs skar lårtykke varme huller i denne ellers kolde vinteraften. Jeg glæder mig til trioens næste show.

Infused Huddle er lidt i familie med lokale bands som Iceage og Lower og kan måske beskrives som en mere brutal version af Fire Engines og Rites Of Spring. Alex (sang/guitar) har tidligere spillet i det onde hardcore punkband Sexdrome, som jeg før har omtalt i House Of Franco. Sexdrome, der oprindeligt hed Pruneface, er iøvrigt begyndt at øve igen til et kommende afskedsshow i København samt et gig i Los Angeles.

Hvor danskerne befinder sig i den mere hårde del af postpunken, er amerikanske TV Ghost mere ovre i den dreampoppede afdeling. Under deres show fik jeg flere associationer til hvis Joy Division eller The Cure havde bidraget til 'Terminator' soundtracket. Deres numre er utrolige smukke, men også lettere spooky og pakket med fuzzguitar og smagfuld synth. De behersker Echo And The Bunnymen (specielt ’Crocodiles’-albummet) samt andet engelsk 80er-postpunk til perfektion i en ny californisk forklædning.

En kort, men fremragende koncert, der bestod af sange fra sidste års dobbeltalbum ’Disconnect’, udgivet på det legendariske In The Red Records, som var noget af en kontrast til deres første DK-besøg i 2010. Her havde de lige udgivet debut-lp'en ’Cold Fish’ på samme selskab, der ligesom den koncert var en noget mere aggressiv noiserock/krautpunk-oplevelse. TV Ghost er blevet en del mere radiovenlige – specielt vokalmæssigt - siden dengang, og deres nye numre er måske en skamløs 80er-retro postpunk-hyldest, men det fungerer som en drøm. Det var lidt en skam, at ikke flere var mødt op denne torsdag. Well... your loss, not mine.