House of Franco #183
PopulærKrigsguden anmelder udgivelser fra de københavnske sludgepunks Weak samt Voivod/Amebix-projektet Tau Cross.
Weak - S/T 7" (Raw Birth Records)
Jeg har anmeldt adskillige udgivelser fra københavnske Raw Birth Records, og Weak består af medlemmer fra flere bands på selskabet, bl.a. Bottom Feeder, Dead Instrument og Dogmatist. Jeg har set bandet en håndfuld gange, og hver gang er de langsomt, men sikkert, groet på mig.
Weaks debut 7"'er indeholder fire vrede rottweilerskæringer, som alle kan beskrives som ond sludge metal krydret med hardcore punk-aggression. Lidt som en langsommere udgave af Dogmatist eller en mindre metallisk udgave af Eyehategod tilsat Noothgrush. Numrene er relativt korte uden soloer spillet med næsten kirurgisk præcision.
Jacob, som også synger i Dead Instrument, spiller her guitar, mens Nikolaj (bas i Bottom Feeder) tager sig af trommerne. Jeg er dybt imponeret over trioen, der, godt hjulpet af en dejlig rå produktion, virkelig brænder igennem på alle tracks.
Min kollega Jon Albjerg Ravnholt valgte i sit Heavy Days In Doomtown-review at fokusere på, at bandet delte navn med en titel fra en Skunk Anansie-sang, hvad der giver lige så meget mening som de ministre, brugtvognsforhandleren Lars Løkke lige har præsenteret for dronningen.
Tau Cross - S/T LP (Relapse)
Jeg interviewede Away fra Voivod under Roadburn 2012, hvor den canadiske trommeslager udover prog og krautrock også fremhævede crust som en stor inspirationskilde. Det giver så god mening, at vores ven nu har lavet projektet Tau Cross med Rob Miller (Amebix), Jon Misery (Misery) og Andy Lefton (War/Plague).
Hvad har så dette allstar-band præsteret på deres debutalbum? Ikke mindre end en kickass magtdemonstration samt en af de bedste metalskiver, jeg har hørt i år. Musikalsk vil jeg beskrive Tau Cross som Killing Joke, der bliver topkrænket af Amebix' 'Arise!' og Voivods 'Killing Technology'. En helt ufatteligt vellykket hybrid af klassisk metal, crust, thrash og post-punk.
Der er overraskende meget variation over albummets 12 skæringer, som både er rå og catchy, hvor der også er plads til eksperimenter. Pladen slutter endda med en akustisk ballade, 'The Devil Knows His Own'. Tau Cross er episk manderock med hjerne og nosser, der ikke rigtigt minder om andre bands, jeg har hørt de senere år. Et andet allstar-projekt som Shrinebuilder lyder som en gigtsvag prut sammenlignet med Tau Cross, der kommer højt på min 2015-årsliste.