Næste generation sikret
Populær
Ungersvendene fra Aphyxion leverer en solid røvfuld i form af velspillet, melodisk og frem for alt brutal omgang metal, der får tankerne i retningen af Illdisposed.
Crossing the Boundaries
Unquenchable Hate
Carnage Rising
Condemned To Suffering
Første gang jeg nogensinde støder på Aphyxion er på Studenterhuset i Aalborg. Bandet, der stammer fra Ribe og består af knægte i gymnasiealderen overraskede mig positivt ved at levere en art dødsmetal man kun turde forvente af fuldvoksne mænd med hår mellem tænderne. Specielt forsanger Michael overraskede med en kælderdyb growl, der ikke burde kunne komme ud af en så lille og ung krop. Men her stod han; to æbler høj og alligevel lige så grum en vokalpræstation som Bo Summer.
Og her kommer sammenligningen så. For på deres 'Obliteration Of The Weak' EP'en var mine første tanker, at her var nogle unge knægte, der turde udgive samme melodiske og velspillede dødsmetal som Illdisposed også leverer. Ikke forstået på den måde, at Aphyxion blot er en billig klon. Slet ikke. De har skam deres egen lyd. Man kan bare fornemme lidt af den samme tilgang til musikken. Og det er ikke så ringe endda!
For allerede på titelnummeret fornemmer man hvordan Aphyxion har en fin forståelse for hvad der fungerer. Dynamikken er tilstede, og små 40 sekunder inde introducerer de deres første regulære riff man kan huske. Faktisk er der små højdepunkter hele vejen igennem, lige til introen på 'Condemned to Suffering', hvilket jeg også bemærkede i min anmeldelse af knægtene i Aalborg den aften til Wacken Open Air Metal Battle 2010 i foråret.
Min vurdering er derfor, at de 15-17-årige drenge fra Ribe snart bliver til mænd, for det fortæller deres musik. De fem numre emmer af potentiale. Produktionen er god, og der er lige præcis de riffs og sange man husker, så de ikke bare lyder ens. Anbefalelsesværdigt materiale, der gør at jeg tror på at næste generation af dansk metal er i sikre hænder.