Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

House of Franco #85

Populær
Updated
House of Franco #85

Alabama is surrounded by death! Jens anmelder Naked Intruder's debut 7'er - årets udgivelse fra syden.

Kunstner
Titel
Naked Intruder
Genre
Trackliste
Defect Effect, Bottom Feeder, Surrounded By Death, D.I.P.
Karakter
5

Naked Intruder - S/T 7” (Jeth Row Records)
 
For nyligt spillede Tumor Warlord til Ungdomshusets 30 års fødselsdag. Politiken omtalte venligt begivenheden, men bemærkede lige at punk tilhørte fortiden. Sædkistejournalistik som dette bagstræberiske sinkeindlæg bliver latterliggjort af Alabama bandet Naked Intruder og deres 6 minutter lange vinyldebut.

Jeg har dyrket sydstatspunk intenst i flere år, og har personligt oplevet denne herlige del af USA med tre ture med Cola Freaks og De Høje Hæle. Der er en desperation og fucked-up-ness over bands fra syden, som jeg savner fra New York og LA.

Naked Intruder er uden tvivl årets udgivelse i min bog. Pladens fire skæringer symboliserer alt, hvad jeg elsker ved rå, beskidt punk fucking rock. Jeg kan ikke mindes at været mere begejstret over en udgivelse, siden jeg var 13 år gammel i 1977, og min mor tog mig med i Vestsjællandscenteret i Slagelse, hvor jeg købte kassettebåndsudgaven af ‘Never Mind The Bollocks’.
 
Musikalsk befinder Naked Intruder et sted mellem Texas-punk som No Talk blandet med Black Flags ‘Slip It In’. Specielt den sidste del kan høres i første nummer på singlen, ‘Effect Defect’. Der er også en GG Allin-møder-tidlig-Helmet feel til de fleste tracks tilsat hardcore punk med gigantnosser.
 



Håbløs desperation er noget jeg har bemærket ved to besøg i Alabama, den triste stat er seriøst fucked up. En boghandler i Birmingham fortalte mig efter en koncert med De Høje Hæle, at staten havde opgivet dette korrupte højrekristne kloakhul og ville lave motorveje uden om Birmingham og lade byen dø i fred.

I det andet nummer, ‘Bottom Feeder’, kommer Naked Intruders nihilistiske sydstats-attitude i fuldt gear. 2012’s bedste sang er uden tvivl ’Surrounded By Death’. ’Alabama is surrounded by death!’ Naked Intruder har taget deres navn efter en nøgen teenager, som blev skudt fordi han rendte rundt nøgen efter en fest i Alabama. Skæringen er essentiel sydstatspunk, tidløs brutal primal punk rock - perfekt produceret!

Sidste nummer på singlen, ‘D.I.P.’, beskriver sublimt den fattigste del af Amerika med ordene ‘I LIVE DEEP IN POVERTY!. Dette er også singlens tungeste track og en fornem afslutning på den bedste udgivelse jeg har hørt i mange mange år.
 
Til orientering er der medlemmer i Naked Intruder fra gudebands som Wizzard Sleeve, Gary Wrong Group og Kajun SS. Hvis du besidder nogen som helst form for kærlighed til punkrock, er du en komplet sinketøs, hvis du ikke investerer dine dadler i denne syv-tommer!