Krigsguden #237

Krigsguden udvælger i denne uge en håndfuld favoritter blandt vanvittige lp-covers i metallen.

Metalbands har gennem årtier stået for nogle af de mere bizarre og hysterisk morsomme albumcovers, som nok virker mere krænkende i disse puritanske tider end i 1970/80erne, hvor der var meget højt til loftet angående god smag.  Jeg har udvalgt nogle personlige favoritter, både med obskure og kendte bands. Ligesom med lavbudget so-bad-it's-good-exploitationfilm og kiksede Hollywoodproduktioner er grænsen for, hvornår noget er så dårligt og smagløst, at det nærmer sig genialitet og/eller surrealisme, tit udvisket.



Jeg kan huske, at en god kammerat havde denne skive, før jeg flyttede til København i 1984. Musikken er gedigen NWOBHM tilsat rock'n'roll uden de store dikkedarer. Til gengæld gjorde coveret med forsangeren og en stor orne i en svinesti et stort indtryk på mig allerede dengang. Ved ikke helt om bandet havde gennemtænkt de dyresex-associationer, som 'Beastialty' giver én. Måske var de ligeglade.



'Virgin Killer' er muligvis det mest kontroversielle pladeomslag nogensinde, og så endda ude på Elvis' pladeselskab. Det var pladeselskabet og ikke bandet, som valgte albumcoveret, der blev forbudt mange steder, heriblandt i USA, hvorfor et mere konventionelt cover (til højre) hurtigt afløste det første. 70'erne var en skør tid med et noget mere afslappet forhold til seksualitet end i dag. Bandet, som generelt ikke er vildt glade for originalcoveret, mener ikke, det har noget med pædofili eller børnepornografi at gøre, men mere om tabet af skyld, jo ældre man bliver, mens andre siger, at det kun var for provokationens skyld. Der er flere herligt smagløse Scorpions-albumcovers udover 'Virgin Killer'. Til orientering var den 10-årige piges mor og søster til stedet under fotooptagelserne.  Jeg har set en gut til Roadburn med en 'Virgin Killer'-t-shirt for nogle år tilbage. Jeg tror, det var en bootleg, men jeg vil også ha' en, da det altid er sjovt at gøre folk sure.



New Yorker-bandet Riots 'Fire Down Under' fra 1981 er et af verdens bedste heavy metal-udgivelser. Ligesom Eddie og Iron Maiden havde Riot også en maskot, en sæl af en slags. Jeg ved ikke om sæler, er særligt metal, men det mente bandet åbenbart i 1979, da 'Narita' udkom. En rød sumobryder med økse og sælhoved, stående midt i bunke kranier og knogler, mens et fly i baggrunden faretruende nærmer sig vores ven. Det giver jo ingen fucking mening!



Det notoriske foto af Dead, som blæste hjernen ud i 1991, er ikke videre morsomt, men stadig så vanvittigt, at det fortjener at komme med i klummen. Fotoet blev taget af Mayhem-guitaristen Euronymous, da han  fandt sin forsanger, som havde begået selvmord. Euronymous blev selv myrdet i 1993 af Varg Vikernes, og to år senere blev fotoet brugt til en livebootleg med Mayhem. Black metal-æstetik i dens mest brutale og groteske form. Gad vide, hvordan den kommende Hollywoodfilm vil takle disse norske begivenheder.



The Rods' 4. album er ikke deres bedste, men coveret er til gengæld 100 % hat & briller. En dame i meget lidt undertøj holder en banan med en skinnende metalvibrator i, mens hun stikker tungen frem. Det er jo så dumt, at det dårligt nok kan kaldes sexistisk.

Det var de fem meget forskellige albumcovers, jeg havde udvalgt. Det kan være, jeg senere vender tilbage med andre i min klumme. Det er jo rigeligt at tage af fra metallens overdrev.