Krigsguden #252

Krigsguden anmelder det nye album med svenske Paganizer.

Sverige er gode ting til mange ting. Våben og kampfly (Bofors), biler (Volvo), børnelitteratur (Astrid Lindgren), pop (ABBA) og selvfølgelig dødsmetal. Paganizer er et af de ældre bands, dannet i 1998 i Gamleby. 'Land of Weeping Souls' er deres første lp siden 'World Lobotomy' fra 2014. Sanger/guitarist Rogga Johansson har beskedent udtalt om den nye skive, at "the new album is the best Paganizer album, death fucking metal the way it is supposed to be done".

Jeg må give Rogge Johansson ret, da albummet og dets 10 skæringer nok er det skarpeste og mest bestialske, svenskerne til dato har udsendt. Old-school død spillet med overbevisende autoritet og  frygtindgydende panache, så selv Emil fra Lønneberg ville nedbrænde sin lokale trækirke i diabolsk sympati med de onde blastbeatbuldrende skæringer.

Spilletiden er dejlig kort, knap 35 minutter, og alt sidder 100 % i ekstremmetal-skabet.  Dødsmetallen på 'Land of Weeping Souls' krydres både med thrash og lidt antydninger af grindcore og powerviolence. Der er heldigvis ingen breakdowns eller andet untrve pis på pladen, som har eminent vokal fra Johansson. Med andre ord et absolut must for hardcore-fans af svenskerdøden!

Det er næsten fem år siden, jeg så Paganizer – sammen med Undergang – levere et suverænt sæt på Loppen. De må meget gerne snart kigge forbi hovedstaden igen og give os en svensk kindhest.