Metaldiktator: Gojira - From Mars to Sirius
Gojiras tredje plade blev med sine tonstunge riffs og miljøbevidste sci-fi-narrativ vendepunktet for bandet.
2. Backbone
3. From the Sky
4. Unicorn" (instrumental)
5. Where Dragons Dwell
6. The Heaviest Matter of the Universe
7. Flying Whales
8. In the Wilderness
9. World to Come
10. From Mars
11. To Sirius
12. Global Warming
Tyve år. Så længe er det siden, at fire franske gutter fra Bayonne sendte en sonisk kaskade ud i universet, der stadig får metalfans til at tabe kæben: ’From Mars to Sirius.’ Albummet, der med flyvende hvaler, miljøapokalypser og nogle af de tungeste riffs i metalhistorien satte Gojira på verdenskortet. Og lad os sige det, som det er: 'From Mars to Sirius' er ikke bare endnu en plade – det er en planet, en myte, en mur af lyd, som stadig kaster skygge over hele metalscenen.
En mur af lyd – men med sjæl
Forestil dig en kampvogn, der langsomt ruller hen over dit bryst. Sådan føles åbningsnummeret ’Ocean Planet’: massivt, ubønhørligt, men med en næsten hypnotisk tiltrækning. Og sådan er hele albummet – en blanding af doom-tunge riffs, Meshuggah-lignende, rytmiske skævheder og melodier, der sniger sig ind under huden.
Men det er ikke bare brutalitet. Gojira har en særlig evne til at lade musikken ånde. De kan gå fra de mest knusende grooves i ’Backbone’ til svævende atmosfære i ’Unicorn’ og videre til det nærmest sørgmodige i ’Global Warming.’ Og Mario Duplantier bag trommerne? Hans spil er som et jordskælv med indbygget metronom
Historien om en planet – og lidt mere
Det, der gør ’From Mars to Sirius’ endnu mere fascinerende, er det konceptuelle lag. Albummet fortæller historien om en ødelagt planet – en klar metafor for vores egen Jord – og en protagonist, der rejser gennem kosmos på jagt efter svar. På vejen møder han drager (sine egne dæmoner), kæmper med universets tungeste stof (negative tanker) og finder de legendariske, flyvende hvaler, der lærer ham at hæve sig over ødelæggelsen og finde håb.
Det lyder måske som noget fra en psykedelisk sci-fi-roman, men Gojira formår at gøre det både jordnært og vedkommende. Når Joe Duplantier brøler om ’Global Warming’ i albummets finale, føles det ikke som en prædiken – det føles som en advarsel, vi burde have taget mere alvorligt allerede i 2005.
Tungt, men sjældent kedeligt
’The Heaviest Matter of the Universe’ lyder som dommedag i riff-form, men bliver afløst af den næsten ambiente intro til ’Flying Whales’, der eksploderer i et af bandets mest ikoniske stykker musik nogensinde. Albummet er ikke uden monotome passager i løbet af sine 70 minutter og er ret beset svulmet som en strandet hval. Men det er med til at forstærke det episke og det mystiske ved pladen – man opdager nye riffs og skævheder selv her 20 år senere.
Og så er der dynamikken: lige når man tror, man bliver kvalt af tyngden, lader Gojira en sprække af lys slippe ind. Den kontrast gør albummet både brutalt og smukt – en balance, som meget få metalbands formår at ramme.
Fra Bayonne til verdensherredømme
Ved udgivelsen blev Gojira ofte nævnt i samme åndedrag som Meshuggah, Mastodon og Neurosis. Men hvor mange bands forsvinder i sammenligninger, skabte Gojira her et sprog helt for sig selv. De tog dødsmetallens rå kraft, blandede den med progressiv nysgerrighed og tilsatte et lyrisk fokus på natur, spiritualitet og håb. Resultatet? Noget, der både kan ramme hjertet og knoglemarven på samme tid.
’From Mars to Sirius’ blev vendepunktet. Fra at være de der franskmænd med Godzilla-navnet blev Gojira pludselig en global kraft. Festivaler, verdensturnéer og en karriere, der siden har kulmineret med albums som ’L’enfant Sauvage’ og ’Magma'. Men spørg enhver fan, hvilket album der definerer Gojira, og svaret falder næsten altid på det samme: ’From Mars to Sirius'.
Derfor holder det stadig
Hvorfor føles pladen stadig frisk to årtier senere? Måske fordi dens budskab om miljø, menneskelig destruktion og håb om forsoning kun er blevet mere aktuelt. Måske fordi sangskrivningen balancerer det episke og det intime på en måde, der sjældent er set i metal. Eller måske fordi albummet simpelthen er så velskrevet, at det kan tåle hundredevis af gennemlytninger uden at miste sin kraft.
Uanset hvad, står From Mars to Sirius som et uomgængeligt monument. Det er et album, man ikke bare hører – man oplever det. Og tyve år senere er rejsen fra Mars til Sirius stadig lige så dragende, lige så overvældende og lige så nødvendig.