Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Videopremiere: Monkey Okay – Thanatophobia

Updated
Monkey Okay FB

Det progressive band Monkey Okay er klar med anden single fra deres kommende plade. Lyt og se videoen til 'Thanatophobia' her.

Kunstner
Titel
Thanatophobia
Dato
28-02-2025

Eksperimenterende, progressiv rockmusik fra Aalborg er nok det tætteste, vi kommer en definition på Monkey Okay. De er ved at udgive deres tredje album 'Mausoleum', der udkommer 14. marts 2025. Allerede udgivet er førstesinglen 'Cult of Sleep', og i dag smider bandet så deres anden single 'Thanatophobia'. På dansk er det ganske simpelt dødsangst.

Tematisk arbejder Monkey Okay videre fra deres andet album 'The Long Haul of Cercopithecoidea'. Denne nye plade er angiveligt anden del af en trilogi og udvider både lyd og struktur, hvor Monkey Okay tager os med på en kosmisk rock-rejse. Selv siger de, at denne single er lidt som hvis Queens of the Stone Age lavede en sang med Pink Floyd.

Med en længde på mere end 10 minutter er det da også en stor krabat. En sang om dødsangst og menneskets dødelighed. Du kan nu nyde singlen her:



En tredje single 'The Reliever' løfter Monkey Okay sløret for 7. marts, der bliver en progressiv ballade.