Nyt Fra Vestfronten: The Night Eternal

Denne uges Nyt Fra Vestfronten bringer os sydpå, hvor der spilles på de klassiske metal-dyder i The Night Eternal.

Nyt fra Vestfronten:

Vi skal til Tyskland for at møde The Night Eternal, og således er alting som bekendt godt, allerede før vi lægger ører til den preussiske hardrockede heavymetal.

Er det et band, der ser sejt eller farligt ud, og kan de måske køre knallert?

De smiler ikke! Det er altid godt. De tager enten musikken seriøst eller er vrede. Begge dele vil til evig tid være et plus i de sejes bog. Fire ud af fem har endda langt hår, og det er kun 20% fra at være i mål – vi kan godkende.



Men har de et navn, der lyder sejt, når du fortæller om det til dine venner?

Nu er Night jo noget med nat, og natten er mørk som katten, og mørkt er sejt og katte er farlige. Men alligevel vil svaret være nej – selvom natten i dette tilfælde er virkelig lang. At navnet deles af en roman af filminstruktør Guillermo del Toro gør ikke så meget fra eller til.

Har de et navn, der ser godt ud, når du skal skrive det bagerst på dit kladdehæfte?

Det er smukke gotiske bogstaver, og den slags er som bekendt dystre, men desværre er det ikke særligt originalt, og dermed heller ikke noget, som kan imponere sådan rigtigt.



Hvad kan jeg sætte på min battlevest, og hvad kan jeg have under den?

Et enkelt patch med bandlogo på er alt, hvad det kan blive til, og så hele to shirts i sortimentet – den ene endda med kirke på, og hvis man forestiller sig, at kirken om lidt går i brand, kan det føles virkelig farligt at være iført The Night Eternals efterårskollektion.



Hvis du nu kun vil høre et enkelt nummer, så skal du starte her:



Og hvis du nu bliver fanget, så går du i gang med hele diskografien i denne rækkefølge:

Du skal ikke springe på hovedet ned i diskografien, for den er ikke dybere end en EP og en single, men den selvbetitlede EP rummer hele 3 selvskrevne numre og et fint cover af Judas Priests ‘(Take These) Chains’.


Der venter dog en pladedebut i starten af november med ‘Moonlit Cross’.

Du skal lytte til dette band, når du er træt af dinosaurerne i:

Den tidlige Judas Priest omkring ‘Sad Wings of Destiny’ bør man ikke blive træt af, men The Night Eternal er et godt bud på et supplement til dine drifter mod de sene halvfjerdseres hardrock.