Nyt Fra Vestfronten: Venator
Nyt fra Vestfronten har vendt det vagtsomme blik mod Tysklands sydlige broderfolk og fundet Venator lige på grænsen mellem de to tysktalende lande.
Venator kommer fra Linz, der ligger sådan midtvejs mellem Hiters fødeby og Wien, og det er sikkert en funfact, som ingen har brug for. Men verden har brug for bands som Venator, der spiller heavyrock, lige omkring et hurtigt og tidligt Saxon.
Er det et band, der ser sejt eller farligt ud, og kan de måske køre knallert?
Langt hår er altid imponerende sejt og umådeligt farligt, men den virkelig elegance ligger i det smalle skæg, der står stærkt på overlæberne – det krydres endda med brede nittebælter og et målfast blik i kameraet.
Men har de et navn, der lyder sejt, når du fortæller om det til dine venner?
Ja, hvis man ved, at det er en jæger, så vil man være umådeligt imponeret over, at du tør lytte til et band med så vildt og farligt et navn. Det er instant respekt fra alle i dit nabolag.
Har de et navn, der ser godt ud, når du skal skrive det bagerst på dit kladdehæfte?
Skarpe linjer er både sejt og skræmmende. Men det er naturligvis savklingen, som vil få alle de andre rødder på bagerste rækker til at skæve misundeligt, når du sætter den sidste tak på O-et og fuldender værket i dit kladdehæfte. High-fives vil flyve mod dine håndflader, og dit navn vil blive nævnt med ærefrygt i frikvarteret.
Hvad kan jeg sætte på min battlevest, og hvad kan jeg have under den?
Du må i Silvan og købe savklingen, for Venator er kun til Baseball-trøjer. Den er heldigvis formidabel.
Hvis du nu kun vil høre et enkelt nummer, så skal du starte her:
Du starter med singlen Nightrider! En jæger der rider om natten. Det er tale om lyrisk perfektion her!
Og hvis du nu bliver fanget, så går du i gang med hele diskografien i denne rækkefølge:
Ja, man er hurtigt færdigt med et dyk ned i udgivelsesrækken, men til gengæld er der også et dugfrisk debut på fuldlængden med den helt nye ‘Echoes from the Gutter.
Du skal lytte til dette band, når du er træt af dinosaurerne i:
Saxon er det oplagte svar. Altså bortset fra at Saxon er så ægte, at hvis man engang har kunnet lide Saxon, kan man det nok inderst inde stadig, og derfor er det svært at blive ægte træt af dem. Derfor er Venator til dem, der er træt af bands, der lyder som Saxon.