Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Premiere: Thy Catafalque

Populær
Updated
Premiere: Thy Catafalque

Ungarske Thy Catafalque udsender deres syvende plade 'Meta' i næste uge, og vores læsere kan allerede nu lytte til deres dystre avantgarde metal her.

Titel
Meta
Dato
16-09-2016

Fredag d. 16. september 2016 udgiver Thy Catafalque deres nye album 'Meta', men allerede nu har vi muligheden for at præsentere hele pladen for vores læsere. Pladeselskabet Season of Mist er klar med en charmeoffensiv for at gøre opmærksom på ungarske Tamás Kátai, der er manden bag Thy Catafalque.

Katái er dog flyttet til Skotland og sagde for fem år siden farvel til sin kunstneriske partner János Juhász, hvilket betyder, at 'Meta' nu er den tredje plade, hvor Katái er alene om at skrive det hele. Retningen, som Thy Catafalque har taget over pladerne, er gået fra black metal og har stille og roligt udviklet sig til en kompleks størrelse, hvor folkemusik og metal og eksperimenterende metal blandet.

Thy Catafalque startede, da Katái og Juhász droppede deres fælles band Gort, for hvem det kun blev til en enkelt ep i 2000. Derefter koncentrerede de sig i stedet for om projektet Thy Catafalque, der 16 år senere udgiver den syvende plade.

Er man til pompøs avantgarde, Huldre, Ihsahn og alt derimellem, så bør man lytte til 'Meta'.