Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

"Some people have forgotten what metal is about"

Populær
Updated
"Some people have forgotten what metal is about"

Dagon og Incubus satte på deres tredje fuldlænge alle sejl ind mod den kristne gud og måtte efterfølgende stå for skud for blandt andet linjer som "Crush the Jewish prophet/ Death to Christian faith". Ergo intet nyt i krypten under black metallens omvendte kors.

Titel
Magnificent Glorification Of Lucifer
Dato
23-03-2015
Trackliste
1. Baptized in Black Goat Blood
2. Crush the Jewish Prophet
3. Under the Black Inverted Pentagram
4. Of Blood and Darkness We Are Born
5. Dark Mutilation Rites
6. Magnificent Glorification of Lucifer
7. Impaled by the Cryptic Horns of Baphomet
8. We Summon the Binds of Fire (For the Burning of All Holiness)
9. Eternal Loyalty to Our Lord Satan
10. Within the Red Hellfire We Burn (bonus track)
11. May the Rays of a Fullmoon Shine upon Us (bonus track)
12. Outro
Karakter
2

Skulle man være så fladpandet at være indehaver af et anlæg eller lydkort af ringe kvalitet, får man intet godt ud af lyden på 'Magnificent Glorification Of Lucifer', der til sammenligning er den mest simple og umættede af de foreløbige genudgivelser med Inquisition. Resten af mangelfuldheden skyldes Inquisition selv, der åbner op for fuld smadder med 'Baptized in Black Goat Blood' og fortsætter ubarmhjertigt i samme voldsomme tempo med 'Crush the Jewish Prophet', der tillige vidner om, at ondskaben er, hvis ikke yderligere formørket, så i hvert fald intakt.

Netop titlen på andet nummer 'Crush the Jewish Prophet' skiller sig ud ved sin direkte adresséren. Noget, som Dagon har måtte forklare og delvist forsvare i flere interviews, efter beskyldningerne om nazisme og racisme piblede frem i sammenhæng med Inquisition. Dagons version er fortrinsvism at lytterne søger det ekstreme og får det. Adspurgt om sangtitlen udtaler han til Decibel Magazine i 2011: 

Jesus was Jewish according to the know-it-all people. How that is offensive? I don't know. Not too surprising that the word "Jewish" hits some nerves though, like "don't go there, go anywhere but there". 'Crush the Black Prophet' would not have sat well, 'Crush the White Prophet' would definitely be questionable. The original title makes sense. (...) people want their music extreme with this vicious edge but they raise red flags if something seems to be going in a particular direction that may be hitting home. In the future, making statements of any kind is always possible. I have been told that speaking your mind is respectable. When a band plays it safe all the time, you can't help but wonder if some people have forgotten what metal is about

Sideprojektet

I denne kontekst er hans side- og soloprojekt '88MM' pludselig interessant. To udgivelser ser lyset i 2008. Den ene er en split med enmandshæren Antichrist Kramer (ejer af Satanic Skinhead Propaganda og sub-labelet Audial Decimation Records), der huserer under navnet 'Deathkey', som på udgivelsen har den åbenlyst nazistiske Craig Pillard, alias "Sturmführer", på trommer. I et interview fra 2012 adspurgt om sine tanker om anden verdenskrig siger Pillard: "I think Germany was defending itself from the plague of world usury/Jewry and was unfortunately beaten with the help of world Jewry. Our kind was seduced into believing Hitler was a mad man" .

Den anden udgivelse under navnet '88MM' er en obskur elektronisk vanskabning med 88 skæringer. 'Motions of the Spinning Black Sun' er kun udgivet i 250 eksemplarer, og de første fire numre er egentlige sange, men herefter følger nr. 5-87 der alle bærer navnet 'Untitled' og hver varer 0:08 minutter.

Tallet 88, der også optræder i bandnavnet, er en reference til alfabetets 8. bogstav og har i al sin enkelhed til formål at hylde Hitler, hvis sammenhæng Dagon andetsteds i ovennævnte interview dog ikke anerkender. Netop på skæring nr. 88 gemmer der sig under den intetsigende titel nummeret '14 Showerheads, 1 Gas Tight Door', der originalt udkom på Kramers label Satanic Skinhead Propaganda i 2006 på en compilation med titlen 'Satanic Skinhead: Declaration Of Anti-Semetic Terror'. "Semetic" blev i denne sammenhæng bevidst stavet forkert ("semitic" er korrekt) for at undgå udgivelsesproblemer i Tyskland, hvilket virkede efter hensigten. Den korrekte stavemåde optræder inde i coveret.

Nu er ovenstående ikke synderligt breaking news i black metal-genrens undergrund, og 'Magnificent Glorification of Lucifer' udkom oprindeligt i 2004 på No Colours Records, der også har ry for at flirte med nationalistiske bands generelt. Originalen indeholdt ti numre, men på denne genudgivelse er der blevet plads til to bonusnumre, som blev indspillet sammen med resten i sin tid, men ikke blev udgivet før No Colours Records gav plads til numrene på genudgivelsen i 2009. Season Of Mist har med rette bibeholdt bonusnumrene 'Within the Red Hellfire We Burn' og 'May the Rays of a Fullmoon Shine upon Us'.

Dagons alternative eksperiment

Jojo, Seattleformørkelsen er tilbage og denne gang mest for de rigtigt indviede. De første tre numre er som at operere med et musikalsk trykluftbor et par centimeter fra næsen, og først et kvarter inde i albummet levnes der lidt luft til fatteevnen. Hvor lyden ikke er mættet, er instrumenteringen det fuldstændigt, og alt er mere voldsomt og hurtigt end det tidligere arbejde fra især Dagons hånd og mund. Det er med andre ord ufatteligt, at Inquisition stadig blot består af trommeslager og guitarist.

På 'Impaled by the Cryptic Horns of Baphomet' forsøger Dagon sig for første gang med et alternativ til sin umenneskelige gutturale kvækken, men han slipper ikke særlig godt fra det, og man narres til at tro, at der må ligge en ged og forbløde i studiet i stedet for sangeren selv. Samtidig er albummet det mest monotone af de tre, og de helt store melodiske passager er udeladt til fordel for en insisterende lokomotivpumpende tonsen fremad i Satans navn.

Når melodierne bryder igennem, er de i bedste fald intetsigende, og det samlede indtryk af albummet er ikke nær så slående som dét, der ramte så lige på og hårdt på både 'Into the Infernal Regions of the Ancient Cult' og 'Invoking the Majestic Throne of Satan'. Dog gemmer der sig enkelte perler i form af ' Eternal Loyalty To Our Lord Satan' samt de to bonusnumre, der i sig selv hiver albummet op.

Herunder det fabelagtige 'May the Rays of a Fullmoon Shine Upon Us' der fejlagtigt var kommet med i sidste uges anmeldelse af Inquisitions album 'Invoking the Majestic Throne of Satan', hvor det naturligvis ikke hører hjemme.