Mørke ritualer

Mørke ritualer

Inquisition fortsætter den påbegyndte række af genudgivelser med dette andet album, der til fulde viderefører debutens styrke.

Kunstner
Titel
Invoking the Majestic Throne of Satan
Dato
23-02-2015
Trackliste
1. Embraced by the Unholy Powers of Death and Destruction
2. Enshrouded by Cryptic Temples of the Cult
3. Kill with Hate
4. Rituals of Human Sacrifice for Lord Baal
5. Invoking the Majestic Throne of Satan
6. Hail the King of All Heathens
7. The Realm of Shadows Shall Forever Reign
8. For Lucifer My Blood
9. Imperial Hymn for Our Master Satan
Karakter
4

Inquisition udgiver med korte mellemrum alle deres fuldlængdealbum, efter samarbejdet med Season Of Mist blev en realitet med 2013-albummet 'Obscure Verses For The Multiverse'. Vi nåede genudgivelsen af debutalbummet 'Into the Infernal Regions of the Ancient Cult' i januar. Den udkom oprindelig i 1998. Men vi missede udgivelsesdatoen for opfølgeren 'Invoking the Majestic Throne of Satan', der havde release d. 23. februar (oprindeligt fra 2002) og nu kommer med i rækken af anmeldelser, der i næste uges nummer fortsættes med 'Magnificent Glorification of Lucifer', der blev indspillet i 2004. 

Der er ikke så meget nyt under solen for Inquisition på deres andet album og godt det samme. Ikke mange bands kan være med på Inquisitions særpræget skarpe titler og tekster, der er som mejslet i sten, når det kommer til at hylde Satan. De mørke musikalske ritualer er ekstremt helstøbte, og efterhånden som man kommer ind under huden på bandet, bliver lyden også en større og større styrke. Ikke alle vil få noget godt ud af det mudrede, skærende og skramlende udtryk, som Inquisition giver sig i lag med, men på denne side af skrivebordet går det rent ind og tager kegler. 

Dagon (guitar/vokal) og Incubus (trommer) skaber hypnotiske sangopbygninger med atmosfære, rum og masser af plads i numrene. Intet bliver jappet afsted, og tempoet er generelt på et niveau, der tilføjer tyngde og drøjde og giver musikken tid til at bundfælde sig. Til forskel fra debutalbummets lange skæringer er numrenes længde på 'Invoking the Majestic Throne of Satan' skåret ned til de klassiske 4 minutter i gennemsnit, og albummet som helhed har deraf en lidt anden dynamik.

Nærværende album er en absolut værdig opfølger til 'Into the Infernal Regions of the Ancient Cult', og med Inquisition er det, som om at når portene til underverdenen først er åbnet, er det svært ikke at lade sig forføre ned i mørket. Alle genudgivelserne har coverart skabt af maleren Paolo Girardi, der med sine detaljerige og mørke snørklerier formår at indfange Inquisitions dybde og udtryk i en homogen sammenbinding, der skaber en ekstra dimension som supplement til musikken. Når man, som jeg, er kommet for sent i gang med Inquisition, kan jeg kun anbefale at hoppe med på genudgivelsesføljetonen og tage pladerne fra den ene ende til den anden.